Berlingske Business

Aktier: Novo stiger efter konkurrent regnskab

613291973.jpg
Foto: Iris.

Novo Nordisk er blandt de mest stigende aktier i den tidlige handel mandag, hvor investorerne kan skele til et regnskab fra konkurrenten Sanofi.

Mens Novo-aktien stiger 1,0 pct. til 267,70 kr., bliver C20 Cap-indekset løftet 0,3 pct. til 1169,12.

Øverst blandt C20-aktierne ligger dog Lundbeck og FLSmidth med stigninger på henholdsvis 1,2 pct. til 374,60 kr. og 1,0 pct. til 385,50 kr.

Franske Sanofi opjusterer forventningerne til hele året, men må samtidig se salget af selskabets diabetespræparater dykke i andet kvartal, og nedgangen vil fortsætte i andet halvår - endda i lidt større udstrækning - varsler selskabet.

Årsagen er blandt andet, at selskabets storsælgende insulin Lantus er blevet strøget af tilskudslisterne hos et par store amerikanske sygekasser, der i stedet har favoriseret et kopiprodukt fra Eli Lilly og Boehringer Ingelheim.

Zealand Pharma er også i fokus på grund af regnskabstallene fra Sanofi og ikke mindst salget af diabetespræparaterne Adlyxin og Soliqua på det amerikanske marked.

Zealand-aktien falder mandag morgen 3,1 pct. til 126,50 kr.

HEINEKEN VOKSER MERE END VENTET

Carlsberg har inden åbningen fået nyt fra konkurrenten Heineken, der overraskede positivt med en organisk vækst på 5,7 pct. i første halvår. Der var ventet en vækst på 4,2 pct. ifølge Bloomberg News. Samtidig kan den hollandske bryggerikoncern fortælle om fremgang i volumen i samtlige regioner.

Carlsberg-aktien stiger 0,4 pct. til 696 kr.

Desuden er der atter opmærksomhed til Scandinavian Tobacco Group, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder fredag varslede indgreb og udløste fald i sektoren.

Scandinavian Tobacco Group faldt til det laveste niveau nogensinde, da sundhedsmyndighederne overvejer at begrænse nikotinindholdet i cigaretter og anden tobak til niveauer, der ikke skaber afhængighed blandt brugerne.

Scandinavian Tobacco Group landede 4,9 pct. lavere i 99 kr. fredag, men retter sig lidt mandag, hvor aktien stiger 1,5 pct. til 100,50 kr.

Onxeo kom ud af første halvår med et underskud på 11,6 mio. euro efter skat, fremgår det af selskabets regnskab, der blev offentliggjort sent fredag.

Selskabet omsatte i det første halve år af 2017 for 3,4 mio. euro mod 1,9 mio. euro i samme periode sidste år og leverede et underskud på over 11 mia. euro.

Biotekselskabet regner med at offentliggøre de første data fra fase 3-studiet med lægemiddelkandidaten Livatag mod leverkræft inden udgangen af september.

Aktien endte fredag uændret i 28,70 kr. og er endnu ikke handlet mandag.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen