Berlingske Business

Aktier: Novo spiller første violin og Danske Bank anden

Novo Nordisk og Danske Bank spiller tirsdag første og andenviolin i et aktiemarked, der tirsdag er på vej mod nok en rekord.

Danske Bank kører videre på gode nyheder mandag fra Nationalbanken om foliorammen og en varm anbefaling fra USA, mens Novo kompenserer for svækket dollar med en positiv meddelelse om godkendelse af vægttabsmidlet Saxenda i samtlige EU-lande.

C20 Cap-indekset ligger tirsdag middag 0,8 pct. højere i 973,37 og dermed på rekordkurs, hvis niveauet holder til lukketid. Ude i Europa er der stigninger på op til 0,6 pct.

- Der er kommet en svag positiv stemning ude i Europa efter tyske PMI-tal, der overraskede til den positive side, og det smitter af på Danmark, der så har fået lidt mere fart ved stigninger i indekstunge Novo Nordisk og Danske Bank, forklarer senioraktierådgiver Martin Munk i Jyske Bank til Ritzau Finans.

Novo Nordisk, der er ret dollarfølsom på den lange bane, stiger 1,6 pct. til 344,50 kr. Novo har fået markedsføringstilladelse til vægttabsmidlet Saxenda fra EU-Kommissionen.

- Selv om det er helt som ventet efter en positiv anbefaling fra myndighederne i januar, så skaber det lidt positivt fokus på aktien og eliminerer for en stund dollareffekten, forklarer Martin Munk.

Danske Banks gode performance skyldes dels, at Citigroup har løftet Danske Banks anbefaling til ”køb” fra ”neutral” og øget kursmålet til 210 kr. fra 185 kr. Men mandagens meddelelse fra Nationalbanken om en udvidelse af foliorammen til gavn for bankerne spiller også fortsat positivt ind.

Danske Bank stiger 1,2 pct. til 180,60 kr.

Nordea har også været i Citigroup-analytikernes regneark, og det har resulteret i et løftet kursmål. Kursmålet hedder nu 130 svenske kr. (104 danske kr.) fra 115 svenske kr. af Citigroup. Nordea stiger 0,5 pct. til 86,85 kr.

Carlsberg falder 0,3 pct. til 578,50 kr., selv om bryggeriet kan glæde sig over, at det franske finanshus Kepler Cheuvreux har løftet kursmålet for aktien til 650 kr. fra 600 kr. Udsigterne for det russiske marked tynger fortsat.

Fodboldklubben SIF har leveret regnskab. Aktien er dog ikke handlet i dag.

Bundlinjen bød på et underskud på 7,5 mio. kr. i det netop overståede regnskabsår.

- I tilfælde af nedrykning til 1. division tilpasses fodboldsegmentets omkostninger svarende til indtægtsniveauet i 1. division, hvilket er indeholdt i selskabets resultatforventning til 2015, skriver selskabet i årsrapporten.

Silkeborg IF venter et overskud på mellem 0 og 4 mio. kr. for regnskabsåret 2015 baseret på et omsætningsniveau omkring 60 mio. kr.

Også en anden sportsklub har det skidt. Viborg HK er truet af negativ egenkapital. Det meddelte klubben sent mandag. Aktien falder 12,5 pct. til 4,20 kr.

Senere tirsdag kommer der regnskab Andersen & Martini.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen