Berlingske Business

Aktier: Novo og WDH førte an i optimistisk slutspurt

Novo Nordisk og William Demant førte fredag an i et overordnet set grønt C20 Cap-indeks, der steg med 1,1 pct. til 966,88 point og dermed holdt momentum fra torsdagens positive takter efter at have indledt ugen med tre negative dage.

De europæiske markeder lader til at have fundet optimismen frem grundet tre forhold. For det første ser der ikke ud til at komme en renteforhøjelse i USA lige foreløbig. For det andet er der tegn på, at den kinesiske regering er klar med en række tiltag for at forsøge at modvirke opbremsningen i landets økonomiske vækst.


- Og Den Europæiske Centralbank vil gøre mere for at modvirke inflationen, forklarer Henrik Henriksen, chefstrateg i PFA, over for Ritzau Finans.


Samtlige store indeks i Europa lå således dagen lang i plusser grundet den nyfundne optimisme. Og det smittede ifølge PFA's chefstrateg af på det danske aktiemarked.


Novo Nordisk var at finde aller øverst i eliteindekset. Medicinalgiganten oplyste, at det havde indlicenseret pilleteknologi fra amerikanske Emisphere. Det udløste både en straksbetaling på 92 mio. kr. og potentiale for mere end 1,3 mia. kr. i fremtidige betalinger til Emisphere.


Derudover bliver Novo-konkurrenten Astrazeneca nødt til at udskyde lanceringen af et nyt diabetesmiddel, da de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, kræver flere studie. En god nyhed for Novo Nordisk, vurderer Nordea. Novo-aktien blev løftet med 4 pct. til 360,90 kr.

Blandt de aktier, det gik bedst for herhjemme, var også William Demant-aktien. Både WDH og GN Store Nord var i fokus fredag, der var den sidste dag på den europæiske høreapparatmesse EUHA i Nürnberg, hvor blandt andre de danske høreapparatproducenter viste nye produkter og teknologier frem.


De to aktier sluttede dog i hver sin ende af C20 med stigninger på henholdsvis 3,9 pct. til 598,00 kr. for William Demants vedkommende og et fald på 0,2 pct. til 126,40 kr. for GN Store Nord vedkommende.


William Demant blev hjulpet op mod toppen af Credit Suisse. Den schweiziske storbank vurderede nemlig, at WDH's opkøb af den franske høreapparatforhandler Audika vil øge William Demants indtjening i år og de kommende år. Credit Suisse løftede på baggrund af den analyse kursmålet for aktien med 50 kr. til 560 kr.


Chr. Hansen-aktien gik ligeledes mod weekenden i et fint tempo med en fremgang på 1,4 pct. til 363,40 kr. Forud for ingrediensproducentens årsregnskab næste uge fik Chr. Hansen hævet sit kursmål til 290 kr. fra 270 kr. af Alm. Brand Markets, der dog fastholdt anbefalingen "salg".


Vestas oplyste torsdag aften om seneste ordre i selskabets høst i USA. Selskabet skal levere 72 vindmøller af 2 megawatt (MW) til et projekt i Michigan, og med den aftale er Vestas nu oppe over 6000 MW i annoncerede ordrer hidtil i år - eller 62 pct. mere end på samme tidspunkt sidste år. Vestas-aktien endte dog fredagen med at falde med 0,8 pct. til 371,90 kr. efter at have ligget i grøn det meste af dagen.

FLSmidth sluttede sammen med Vestas blandt den lille gruppe af røde aktier. FLS havde fået slebet 10 kr. af kursmålet af finanshuset Goldman Sachs, der fastholdt anbefalingen "neutral". Ingeniørkoncernens aktie faldt helt til bunds i C20 med et dyk på 0,9 pct. til 259,40 kr.


Uden for C20 Cap-indekset havde Sydbank fået sænket kursmålet af kollegaen Handelsbanken med 10 kr. til 320 kr. Samtidig fastholdt handelsbankens analytikere en købsanbefaling. Sydbank-aktien blev hævet med 2,1 pct. til 243,20 kr.


NKT-konkurrenten Nexans, der producerer kabler ligesom NKT Cables, aflagde fredag salgstal for tredje kvartal. De viste, at de europæiske og nordamerikanske markeder har været udfordrende for selskabet. Omsætningen faldt en anelse målt ved konstante metalpriser. NKT-aktien lukkede 1,5 pct. lavere i 1,5 kr.

Et af fondsbørsens mindste selskaber - nemlig SSBV-Rovsing - kom sent torsdag med nyheden om, at rumteknologiselskabet havde fået en ordre fra Airbus om at udvikle et system, der skal bruges til at udvikle Juice-satellitten, som skal udforske Jupiters måner. Kontrakten har en potentiel størrelse på 1 mio. euro, og det fik aktien til at skyde i luften med 9,3 pct. til 0,16 kr.


SAS havde tidligere på ugen annonceret otte nye ruter til sommertrafikprogrammet 2016. Men senere viste det sig, at det skandinaviske flyselskab til gengæld lukker ni ruter i 2016. SAS-aktien lukkede uændret i 12,50 kr.

Brøndby IF fik fredag omsider de penge, den italienske fodboldklub Palermo har skyldt vestegnsholdet for salget af angriberen Simon Makienok i 2014.


Pengene - som vurderes at være et tocifret millionbeløb - har længe været savnet i klubkassen, som har måttet polstres med et lån fra bestyrelsesformand Jan Bech Andersen.


Brøndby-aktien sluttede uændret i 1,47 kr.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen