Berlingske Business
BREAKINGDansk biotekfirma skal på børsen -  vil sælge aktier for 600 millioner

Aktier: Novo og udbytter snyder C20 Cap for optur

Diabetesmiddel mindsker hjerterisiko: Novo-kurs i vejret
Medicinalaktierne har det svært, og derudover går der udbytte fra i hele tre C20-aktier. Det er medvirkende til, at C20 Cap-indekset falder med 0,2 pct. til 1006,42 fra åbningen. Arkivfoto. Foto:

Mens de store børser i London, Frankfurt og Paris er kommet pænt fra start torsdag, så er udviklingen i det hjemlige aktiemarked noget mere afdæmpet.

Medicinalaktierne har det svært, og derudover går der udbytte fra i hele tre C20-aktier. Det er medvirkende til, at C20 Cap-indekset falder med 0,2 pct. til 1006,42 fra åbningen. Der var ellers umiddelbart lagt op til bredt funderede stigninger, efter at den amerikanske centralbank onsdag aften diskede op med bløde udmeldinger om renteudsigterne og tog to renteforhøjelser af bordet, således at finansmarkederne nu er stillet blot to renteforhøjelser i udsigt i år mod tidligere fire.

Men stigningerne er altså udeblevet i Danmark.

MEDICINALAKTIER UNDER PRES

En af forklaringerne er, at Novo Nordisk, Coloplast og Genmab har det svært i morgenens handel. Novo falder 1,7 pct. til 369,30 kr., Coloplast ligger 0,6 pct. lavere i 497 kr., og Genmab taber 0,7 pct. til 824 kr.

- Det så ud til, at markedet skulle op. Men det er som om, at markedet ikke rigtigt vil have medicinalaktier i øjeblikket, siger afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

Han peger på, at den europæiske medicinalsektor generelt har det svært torsdag morgen, og at det muligvis er et udslag af den dollarsvækkelse, som den amerikanske centralbanks bløde rentemeldinger udløste. Således henter den europæiske medicinalsektor en meget stor del af sin indtjening i USA.

- Dollaren er faldet et par pct. siden i går, og det rammer i hvert fald Novo, siger Ole Kjær Jensen.

UDBYTTER HIVER C20 NED

Det danske aktiemarked oplever desuden modvind, da tre C20-selskaber handler eksklusive retten til udbytte for 2015. Det drejer sig om Pandora, der udbetaler 13 kr., Tryg, der har vedtaget et udbytte på 3,50 kr. og Jyske Bank, der har sendt 5,25 kr. til sine aktionærer. Også en række mindre banker udbetaler udbytte torsdag.

Tryg falder med 3,1 pct. til 123,40 kr., mens Pandora ligger 0,9 pct. lavere i 862 kr. og Jyske Bank taber 2 pct. til 305,60 kr.

Også Danske Bank taber 1,1 pct. til 194,60 kr. Den amerikanske banksektor gik også glip af stigningerne på Wall Street, da sektoren har sværere ved at tjene penge i et lavrentemiljø.

MÆRSK NYDER OLIEOPTUR

I toppen af det danske C20 Cap-indeks ligger A.P. Møller-Mærsks B-aktie til en stigning på 1,5 pct. til 9135 kr.

Af særlig relevans for Mærsk er olieprisen steget mere end 2 pct. efter dansk børslukketid onsdag til 41,07 dollar per tønde målt på Brent-olien. En række olieproducerende lande satte onsdag hinanden i stævne i Doha den 17. april for at genoptage forhandlinger om at fastfryse produktionen.

Onsdagens bundfald, Carlsberg, falder yderligere 0,2 pct. til 591,500 kr. efter et fald på over 3 pct. onsdag i kølvandet af offentliggørelsen af bryggeriets strategi. Skuffelsen skyldtes især, at bryggeriet kun leverede få håndfaste finansielle mål.

- Forventningerne i markedet var ikke høje, men Carlsberg levede alligevel ikke op til dem. Der var tilsyneladende nogle, der havde håbet, at de ville være lidt mere konkrete, siger senioraktierådgiver i Nordea Jesper Bamberger.

Fra børshusene er der kommet nyt om William Demant. Finanshuset Nomura indleder sin dækning af aktien med ”køb” og et kursmål på 730 kr., skriver Bloomberg News. Høreapparatkoncernens aktie stiger med 0,9 pct. til 641,50 kr.

Blandt sidepapirerne stiger porebetonproducenten H+H International med 4,6 pct. til 80 kr. efter offentliggørelsen af selskabets årsregnskab.

Både toplinjen og driftsresultatet ventes at stige i 2016, hvor der ventes en organisk vækst i omsætningen på 3 til 4 pct., samt et driftsresultat før af- og nedskrivninger samt særlige poster (EBITDA) på 190 til 210 mio. kr.

I 2015 omsatte H+H for 1621 mio. kr. og leverede et driftsoverskud på 182 mio. kr. før særlige poster. Aktien sluttede onsdag uændret i 76,50 kr.

Columbus, der kom ud 2015 med en omsætning på 1123 mio. kr. og et driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 105,2 mio. kr., ligger uændret i 7,40 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen