Berlingske Business

Aktier: Novo og TDC stort set alene om at trække C25 i rødt

Drastiske kursfald for TDC og Novo Nordisk efter henholdsvis et overraskende milliardopkøb og et skuffende regnskab er i sig selv nok til at trække det danske C25-indeks i minus torsdag middag. Novo-aktien falder 5,1 pct. til 316,45 kr., mens TDC-aktien tvinges 13 pct. baglæns til 34,81 kr.

Et plus på 2,5 pct. til 236,90 kr. for Ørsted efter regnskab med positivt nyt om udbytte og kursplusser i en lille snes af de øvrige eliteaktier kan ikke modvirke så drastiske kursfald fra Novo Nordisk og TDC, og C25-indekset ligger ved middagstid 0,3 pct. lavere i 1133,21.

Regnskabet for fjerde kvartal fra Novo Nordisk skuffede på de fleste punkter. Omsætningen blev rapporteret til 28,0 mia. kr. mod ventet 28,5 mia. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates. Og driftsoverskuddet (EBIT) blev 10,1 mia. kr. mod ventet 10,4 mia. kr. blandt analytikerne.

Det er især en svækket dollar, der presser medicinalaktien.

»Realiteten er, at vi vil have en negativ effekt på vores driftsresultat på omkring 5 mia. kr. som følge af valutakursudviklingen, primært den amerikanske dollar og valutaer på emerging markets, der er knyttet til den amerikanske valuta,« sagde afgående finansdirektør i Novo Nordisk, Jesper Brandgaard, på den opfølgende telekonference.

sdsd

Og den negative kursreaktion er rimelig nok, mener chefaktiehandler i Danske Bank, Mads Zink.

»Det er ikke uventet, at den falder oven på regnskabet. Det var lidt under, hvad markedet havde ventet, og vi havde ventet, at den ville falde 3-5 pct. Men så skal den heller ikke falde mere. Der er nogle engangsposter, du skal rense for, og som gør tallene en lille smule bedre. Så den skal i hvert fald ikke falde mere end nu,« siger han.

TDC BLIVER MINDRE ATTRAKTIVT OPKØBSMÅL

Dagens største børsoverraskelse var TDC's opkøb af medievirksomheden MTG's nordiske forretning for små 15 mia. kr. Handlen finansieres gennem 309 mio. nye TDC -aktier, mens MTG derudover får 2,5 mia. kr. i kontanter. Dermed vil MTG efterfølgende eje 28 pct. af TDC.

Samtidig med handlen offentliggjorde TDC sit regnskab for fjerde kvartal, der ellers var sat i kalenderen til fredag morgen. Teleselskabet nåede i de sidste tre måneder af 2017 et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 1959 mio. kr. Det er et fald fra 2058 mio. kr. i samme periode året før og svarer til en tilbagegang på 4,6 pct.

Men det er milliardsatsningen på MTG-aktiviteterne, der bomber TDC-aktien til bunds i C25.

»Man kan spørge, om det er for meget, den falder. Der er nok nogle, der tidligere har spekuleret i, at Telia kunne have en interesse i TDC, og nu bliver det sværere for Telia at købe TDC, og det er nok en del af grunden til, at den falder så meget,« siger Mads Zink.

TDC's overskud voldsomt barberet i tredje kvartal

Han peger dertil på kapitaludvidelsen, som handlen er baseret på, som delårsag til kursskredet.

»Du kommer til at se, at alle MTG's aktionærer får TDC-aktier, og det er jo ikke sikkert, at de vil have TDC, for de har købt sig ind i MTG, og nogle af dem er måske svenske investorer, der kun skal have svenske aktier. Så der kan meget vel komme et »overhæng« af TDC-aktier på grund af det her,« siger han.

De strategiske perspektiver ved TDC's opkøb af en indholdsleverandør til teleselskabets tv-aktiviteter og prisen er det endnu for tidligt at sige noget om, mener Mads Zink. Men i markedet påpeges det, at købet af en indholdsproducent bringer det danske teleselskab ind i en helt anden liga, og i øvrigt er opfyldelsen af et længe næret ønske hos TDC.

ØRSTED VARSLER UDBYTTESTIGNING

Sammenlignet med børsdramatikken omkring Novo og TDC gik det anderledes fredeligt for sig med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet fra Ørsted en halv time senere torsdag morgen.

CFO NOVO Nordisk, Jesper Brandgaard

Energiselskabet fik for oktober, november og december et driftsoverskud før af- og nedskrivning, EBITDA, på 13.032 mio. kr., som var stort set som ventet af analytikerne ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates, efter at selskabet opjusterede forventningerne til EBITDA-resultatet for hele 2017 så sent som i januar i år.

Sammen med regnskabet fulgte oplysninger om et udbytte på 9 kr. per aktie. Det svarer til en udbyttebetaling på samlet 3,8 mia. kr. og svarer dermed til en markant større stigning i udbyttet end tidligere varslet, da selskabet i skikkelse af Dong Energy i 2016 gik på børsen.

COLOPLAST MED NYT TIL MIDDAG

Endnu et kvartalsregnskab er på torsdagens børskalender. Det ventes torsdag middag, og det kommer fra medicokoncernen Coloplast.

Regnskabet, som er det første kvartal i det skæve regnskabsår 2017/18, ventes at byde på såvel opdateret strategi, nedlukning af den sidste danske fabrik og nye langsigtede mål. Alligevel anses det som en del mere udramatisk, end det lyder.

Analytikerne venter en omsætning på 4015 mio. kr. i første kvartal, et driftsresultatet (EBIT) før særlige poster på 1246 mio. kr. og en EBIT-margin på 31,2 pct. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

USA-TRUMP/5G

Coloplast falder op til regnskabet 1 pct. til 537,80 kr.

Coloplast-investorerne kan i øvrigt også se på udviklingen hos konkurrenten Boston Scientific, der fremlægger regnskab for fjerde kvartal torsdag.

KONUKRRENTNYT TIL LUNDBECK OG DANSKE BANK

Torsdagens øvrige selskabsrelaterede nyheder vedrører blandt andet Lundbeck, hvis japanske partner, Takeda, melder om tocifret salgsvækst for de to selskabers fælles antidepressiv, Trintellix, på det amerikanske marked i kalenderårets fjerde kvartal. Takeda solgte Trintellix for 126 mio. dollar svarende til en fremgang på 55 pct. fra samme periode sidste år. Lundbeck stiger med 1,4 pct. til 309,80 kr.

Og for Danske Bank, der kommer med kvartalsregnskab fredag morgen, kan regnskabet fra den norske storbank DNB være inspirerende. Det viste tab på udlån på kun det halve af det ventede, mens handelsindtægterne lå næsten 20 pct. over estimaterne. Aktien i Danske Bank stiger 1,5 pct. til 247,10 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen