Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Aktier: Novo og Chr. Hansen trækker i hver sin retning

ss

Novo Nordisk har fået en god start på ugen og bidrager til at holde C20-indekset nær uændret, selv om Chr. Hansen er åbnet noget lavere efter en sænket anbefaling af aktien fra et større finanshus. Efter ti minutters handel ligger det danske eliteindeks 0,03 pct. lavere i 1023,02.

Chr. Hansen har lagt sig klart i bunden af indekset med et fald på 2,7 pct. til 404,70 kr., efter at finanshuset Carnegie har sænket anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb". Det skriver Bloomberg News.

Blandt de stigende aktier findes derimod Novo Nordisk med et plus på 0,8 pct. til 311,20 kr. Novos store franske rival, Sanofi, er løbet ind i en forsinkelse på op til tre måneder hos de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA.

Sanofi har måttet indsende ekstra information om pensystemet, som bruges til diabetespræparatet, Iglarlixi, og det betyder en forlængelse af behandlingstiden hos de amerikanske myndigheder, der nu har givet sig selv deadline til senest november til at afgøre om diabetesmidlet kan godkendes.

Iglarlixi eller Lixilan, som det også har været kaldet, bygger på en kombination af verdens bedst sælgende insulin, Lantus fra Sanofi, samt GLP-1-analogen Adlyxin (Lixisenatid), der er opfundet og delvist udviklet af Zealand Pharma. Novo Nordisk ventes snart at få godkendt sit kombinationsprodukt, Xultophy, og ventes at lancere i begyndelsen af det nye år.

Hos Sydbank anser senioranalytiker Søren Løntoft Hansen forsinkelsen for at være en mindre positiv nyhed for Novo Nordisk.

»Udsigten til et svar fra FDA for Iglarlixi i slutningen af november betyder, at Xultophy formodentligt vil blive godkendt og markedsført før eller samtidig med Iglarlixi, hvilket er positivt for Novo,« siger Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans og fortsætter:

»På den anden side er det noget af en bet for Sanofi. De har betalt spidsen af en jetjager for en "priority-review voucher" i erkendelsen af, at Lantus løber af patent.«

Zealand Pharma falder hele 10,3 pct. til 109 kr. efter nyheden.

Ugens store fokuspunkt er den amerikanske centralbankchefs, Yanet Yellens, tale ved fredagens årlige sammenkomst for centralbankchefer i Jackson Hole, efter flere Fed-medlemmer på det seneste igen har bragt muligheden for en kommende pengepolitisk stramning på bordet - senest søndag, hvor den stedfortrædende Federal Reservechef, Stanley Fischer, gav udtryk for, at økonomien er tæt på bankens målsætning.

»Vi kommer til at tale om Federal Reserve op til mødet i Jackson Hole, og det er selvfølgelig efter at Fischer var ude at tale i går. Han kører videre med den her "hawkish" tone, som William Dudley (Fed-chef i New York, red) også gjorde i sidste uge,« siger senioraktierådgiver Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank til Ritzau Finans.

»Så muligheden for et "rentehike" fra Fed er tilbage i spil, og det var det, der påvirkede lidt i sidste uge, og det er det, som kommer til at påvirke markedet i denne uge. Så det er det, vi vil holde øje med denne uge,« tilføjer han.

Ifølge Lars Skovgaard Andersen vil der fortsat være stor fokus på oliepriserne og kommentarer om eventuelle produktionsbegrænsninger.

»Saudierne er ved at vende lidt rundt, efter at de tidligere kategorisk har sagt nej. Vi tror ikke, de kan blive enige om noget foreløbigt, fordi det kræver, at Iran skal med. Men derfor det er noget, der vil påvirke markedet. Olien har helt klart været med til at give en god stemning i markedet,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Prisen på Brent-olien er mandag faldet 2,0 pct. til 49,86 dollar, efter at den over de foregående syv handelsdage er steget fra niveauet 44 dollar.

Tilbage blandt C20-aktierne falder Carlsberg 0,8 pct. til 623,50 kr., efter at analytikerne hos Royal Bank of Canada har sænket anbefalingen af aktien til »sector perform« fra tidligere »outperform«. Kursmålet er samtidig blevet reduceret til 650 kr. fra 670 kr. Hos finanshuset Kepler har man derimod løftet kursmålet for Carlsbergs aktie til 560 kr. fra 490 kr.

Fra regnskabsfronten skal investorer med hang til bankpapirer mandag holde øje med Lån & spar; Spar Bank, Totalbanken, Møns Bank og Jutlander Bank, der alle gør status for første halvår i løbet af dagen. Der kommer også regnskaber fra NTR Holding og Erria.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen