Berlingske Business

Aktier: Novo og Bavarian sikrer grønt C25

Novo Nordisk sikrer mandag middag, at det danske marked klarer sig bedre end markederne ude i Europa og øverst i indekset troner Bavarian.

- Der er en form for "relief-rally" i Novo Nordisk efter Trumps udmelding om farma-selskaberne fredag, hvor han mere angreb sygekasserne end farma-selskaberne, forklarer senioraktierådgiver Christian Thatje i Sydbank til Ritzau Finans.

Novo Nordisk stiger 3 pct. til 309,25 kr.

Det danske eliteindeks stiger med 0,7 pct. til 1165,14, mens der ude i Europa er fald på 0,1-0,2 pct. i de tre store indeks i Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

- Det er helt klart indekstunge Novo, der forklarer udviklingen, lyder det fra Sydbank.

BAVARIAN HELT I TOP

Bavarian ligger klart i top i indekset med en stigning på 6,5 pct. til 197,35 kr.

- Det er nok en lille smule positiv effekt fra Trump-udmeldingen om farma-selskaber i fredags tilsat lidt spekulation i ebola- vaccine i forbindelse med udbruddet i DR Congo, men ikke mindst reducerer flere short-investorer deres positioner, forklarer Christian Thatje.

Bavarian har senest kunnet se den amerikanske investeringsfond AHL Partners skrue lidt ned for sit sats på kursfald, og det kan påvirke aktien mandag . Fonden har nu shortet, som er at satse på kursfald, 0,75 pct. af aktierne i Bavarian mod tidligere 0,84 pct.

Samlet er godt 9 pct. af Bavarian Nordics aktiekapital shortet af større investorer. Det samlede tal kan være noget højere, da indberetningerne kun tager højde for større positioner, da fondene først skal indberette til Finanstilsynet, når de har krydset en grænse på 0,5 pct. af aktiekapitalen.

Mellem de to selskaber ligger DSV uden selskabsspespecifikt nyt. Aktien stiger 3,4 pct. til 531,80 kr.

Vestas, der steg 1,2 pct. til 440,10 kr. onsdag, falder 0,6 pct. til 437,50 kr. Den portugisiske vindprojektudvikler EDP, som er storkunde hos Vestas, forudser nogle travle år med opførelse af nye projekter. Det siger Ryan Brown, som er vicedirektør for EDP Renewables North America, til Ritzau Finans.

FLERE KURSMÅLÆNDRINGER I C25

Coloplast starter også mandagen med en stigning, efter at tyske Berenberg har løftet anbefalingen til "hold" fra "sælg". Samtidig har finanshuset løftet kursmålet for aktien til 560 kr. fra 450 kr., fremgår det af en analyse.

Siden medicokoncernen torsdag den 3. maj leverede et bedre regnskab end ventet for andet kvartal, har flere børshuse opjusteret anbefalingen eller kursmålet.

Coloplast stiger 0,8 pct. til 599,40 kr.

Svenske SEB har hævet anbefalingen for ISS til "køb" fra "hold" efter sidste uges regnskab for første kvartal. Kursmålet på 255 kr. fastholdes. Aktien stiger 0,2 pct. til 221,30 kr.

WDH har fået løftet kursmålet af Jefferies til 180 kr. fra 165 kr., men anbefalingen fortsat lyder på "underperform". WDH-aktien falder dog 1,3 pct. til 234,60 kr.

Morningstar har sænket anbefalingen af Lundbeck til "sælg" fra hold". Aktien falder 0,2 pct. til 410,50 kr.

REGNSKABER UDEN FOR C25

Mandagens regnskaber kommer alle uden for C25. I løbet af dagen vil både Parken Sport & Entertainment, der stiger 0,3 pct. til 77,60 kr., Veloxis, der falder 0,2 pct. til 97 øre og Jutlander Bank, der ligge uændret i 200 kr., offentliggøre regnskabstal for årets første kvartal.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen