Berlingske Business

Aktier: Novo Nordisk og Novozymes trækker C25 i rødt

novoz
Arkivfoto. Det danske aktiemarked er overordnet set åbnet i negativt terræn, da fald i Novo Nordisk og Novozymes mere end opvejer et plus til Mærsk-aktierne. Foto: Torben Christensen Foto:

Det danske aktiemarked er overordnet set åbnet i negativt terræn, da fald i Novo Nordisk og Novozymes mere end opvejer et plus til Mærsk-aktierne.

Efter fem minutters handel ligger C25-indekset 0,2 pct. lavere i 1140,32, efter at stigninger på de asiatiske aktiemarkeder og positive aktiefutures ellers forinden havde skabt håb om en mere opløftende handelsstart.

Faldet i eliteindekset kommer efter en samlet stigning i sidste uge på 5,0 pct., da indekset revancherede sig oven på nedturen på 5,5 pct. over de foregående to uger.

Novo Nordisk tynger i C25 med et fald på 0,8 pct. til 311 kr. efter skriverier i Børsen om, at selskabet, ligesom rivalerne Eli Lilly fra USA og Sanofi fra Frankrig, slås med adskillige stævninger i USA for at have indgået ulovlige aftaler om priser, der skal have øget priserne på insulin.

I afdelingen med faldende eliteaktier ligger desuden Novozymes med et fald på 0,8 pct. til 319,50 kr. efter en god uge for aktien i sidste uge, da den samlet steg 8,6 pct.

Omvendt topper Mærsk-aktierne på den positive side, efter at norske Fearnleys ifølge Reuters har løftet anbefalingen af selskabets B-aktie til» køb« fra »reducer« og kursmålet til 12.700 kr. fra 10.900 kr.

Mærsk B ligger 1,2 pct. højere i 10.965 kr.

US-ECONOMY-STOCKS-NYSE

Jyske Bank og Sydbank kan få lidt opmærksomhed op til tirsdagens årsregnskaber. Sydbanks regnskab vil ifølge investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet vise en egenkapitalforrentning solidt i tocifret terræn, og at en betydelig del af overskuddet tilbageføres til investorerne.

»Anderledes ser det ud for Jyske Bank, som mangler at bevise overfor investorerne, at de for alvor tænker på dem, skriver Per Hansen i en kommentar og vil i forbindelse med regnskabet kigge efter, om banken har en plan for at forbedre sin profitabilitet.«

Jyske Banks aktie stiger 0,6 pct. til 352,40 kr., og Sydbanks stiger 0,5 pct. højere i 258,80 kr.

Æggebakkevirksomheden Hartmann kom søndag med en trist meddelelse om, at administrerende direktør Ulrik Kolding Hartvig er død efter en cykelulykke. Finansdirektør Marianne Rørslev Bock er udnævnt til konstitueret administrerende direktør og vil varetage den daglige ledelse i den kommende tid.

Hartmann-aktien ligger 0,9 pct. lavere i 322 kr.

Eneste regnskab, der er planlagt til mandag, er fra Jutlander Bank, der ligger uændret i 214 kr.

TAIWAN-STOCKS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen