Berlingske Business

Aktier: Novo Nordisk hiver danske aktier i plus

Salgsvækst øger Novos overskud med otte milliarder Nyt forsøg
ARKIVFOTO. Foto:

Den tunge Novo Nordisk-aktie har lagt sig i blandt topaktierne i et stigende eliteindeks herhjemme, mens stemningen ser mere sur ud andre steder i Europa.

Novo Nordisk stiger 1,0 pct. til 361,00 kr. kun overgået af Carlsberg i den tidlige handel. Bryggeri-aktien stiger 1,3 pct. til 628,00 kr., mens det samlede C20 Cap vokser med 0,1 pct. til 998,41.

I USA lukkede de tre toneangivende fredag i plus, da en positiv arbejdsmarkedsrapport for marts spillede en vigtig rolle, og mandag morgen var der i første omgang også grønne fortegn ud for flere af asiatiske indeks, dog vendte det japanske marked i morgentimerne fra plus til minus. Også europæiske samt amerikanske futures tog turen fra positivt til negativt terræn.

Novo Nordisk præsenterede i weekenden data for GLP-1-midlerne Semaglutid og Victoza (Liraglutid) på en konference i Boston i USA. Det er der dog ikke så meget nyt i, siger senioranalytiker ved Sydbank Søren Løntoft Hansen.
- Hvis man ser på Semaglutid, så har Novo Nordisk offentliggjort toplinjeresultater for Sustain 1, og præsentationen var bare en uddybning af de her tidligere offentliggjorte resultater. Det vil næppe komme til et flytte kursen ret meget, vurderer Søren Løntoft.

GENMAB FÅR EUROPÆISK ANBEFALING
Genmab løftede efter børslukketid fredag sløret for positive nyheder omkring selskabets kræftmiddel Darzalex, der er blevet anbefalet godkendt i Europa af en lægemiddelkomité under de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA. En endelige afgørelse fra EU-Kommissionen ventes inden for de kommende måneder, fortæller Genmab.

Ifølge Søren Løntoft er der stor overensstemmelse mellem, hvad komitéen anbefaler og EU-Kommissionens endelige godkendelse.

- Jeg tror, at der var mange, der havde sat næsen op efter en positiv anbefaling og dermed også på sigt en endelig godkendelse, siger Søren Løntoft.

Genmab-aktien stiger i den tidlige handel 0,7 pct. til 930,50 kr.

Fra morgenstunden er der også fokus på A.P. Møller-Mærsk, der overvejer at lukke næsten al produktion af gas i den danske del af Nordsøen i 2018, hvis der ikke findes en økonomisk løsning for produktionen.

- Sammen med vores partnere i DUC er vi ved at evaluere den langsigtede økonomiske bæredygtighed i at udnytte de eksisterende ressourcer, skriver chefen for Maersk Oil Denmark, Martin Rune Pedersen, i en pressemeddelelse.

Der er tale om gasfelterne Tyra East og Tyra West. Infrastrukturen ved Tyra-felterne er ved at have udlevet deres levetid. Det blevet dyrere at hente gas op, fordi kalklaget omkring felterne har rykket sig, og samtidig er olieprisen faldet markant.

Mærsks B-aktie dykker med 0,1 pct. til 8450 kr.

GN Store Nord stiger 0,4 pct. til 138,10 kr. Selskabet er ifølge Børsen på jagt efter nye nichemarkeder inden for produktion og salg af headsets, der laves gennem selskabet GN Netcom. Det traditionelle marked for mono-headsets er således i kraftigt bakgear for tiden, og derfor kigger selskabet sig nu om efter nye vækstområder.

Til bunds dropper til gengæld Nordea med 1,0 pct. til 61,95 kr. Banken er kommet i søgelyset efter en DR-dokumentar, der søndag aften satte fokus på danske bankers medvirken til skatteunddragelse via selskaber i Panama.

Banken afviste søndag eftermiddag i en pressemeddelelse, at man uretmæssigt er med til at hjælpe nogle af sine klienter med at slippe for at betale skat.

- Nordea følger alle regler og love på dette område. Vi vil ikke acceptere at blive misbrugt til skatteunddragelse. Vi har en klar politik for skatterådgivning og klare etiske standarder. Vi tilskynder eller medvirker ikke til skattemæssige konstruktioner, der kan anses som skatteunddragelse, hed det blandt andet i pressemeddelelsen.

Uden for C20 er der øje på Simcorp og Solar, da de to papirer fra mandag handles uden retten til udbytte på henholdsvis 5,25 kr. per aktie og 10 kr. per aktie. Simcorp åbner 2,2 pct. lavere i 298,70 kr. - altså 6,80 kr. lavere, mens Solar ligger 2,6 pct. lavere i 332,50 kr., hvilket svarer til 9 kr. lavere end fredagens lukkekurs.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen