Berlingske Business

Aktier: Novo-klø fortsætter efter fejlslagent opkøb

Novo
Novo Nordisk er igen i søgelyset, efter at medicinalgigantens forsøg på at købe det belgiske biotekselskab Ablynx led skibbrud mandag, da franske Sanofi overhalede indenom.  Foto:

Novo Nordisk er igen i søgelyset, efter at medicinalgigantens forsøg på at købe det belgiske biotekselskab Ablynx led skibbrud mandag, da franske Sanofi overhalede indenom.

Det fejlslagne køb har fået flere kritikere på banen. Blandt andet Sandra Cauwenberghs, senioranalytiker i den belgiske bank- og forsikringskæmpe KCB, der siger til Finans, at der var tale om en strategisk fejl fra Novos side.

Novo Nordisk havde budt 2,6 mia. euro for belgierne - men Sanofi overtrumfede og bød 3,9 mia. euro. Novo Nordisk falder med 0,1 pct. til 345,20 kr. efter et fald på 0,6 pct. mandag.

Uden at sige noget om stemningen i Novos hovedsæde i Bagsværd, så starter dagen ud med negative takter, og C25-indekset falder med 0,2 pct. til 1147,3.

Novo får grønt lys for nyt diabetes-præparat i USA

Mandag faldt de toneangivende aktieindeks i USA med op til 0,7 pct. Oveni kan man så lægge udtalte kursfald på de asiatiske børser, hvilket smitter af i Europa.

REGNSKAB FOR SIEMENS GAMESA

Vestas har fået nyt fra den tysk-spanske konkurrent Siemens Gamesa, der i første kvartal af det skæve regnskabsår 2017/18 melder om et kraftigt fald i både omsætningen og indtjeningen.

Den samlede omsætning dykkede med 23 pct. i kvartalet til 2127 mio. euro. Det skyldes et fald på 26 pct. i omsætningen inden for vindmøller til 1840 mio. euro, fremgår det af regnskabet tirsdag morgen. I samme periode blev driftsresultatet, EBIT, før værdijusteringer samt restrukturerings- og integreringsomkostninger 133 mio. euro, og det er en halvering fra resultatet i samme kvartal et år tidligere.

US-FINANCE-STOCK-NYSE

På trods af faldet lever resultaterne dog indtil videre op til selskabets egne forventninger til hele 2017/18, fremgår det af regnskabet.

Vestas stiger med 1,8 pct. 405 kr.

JUSTEREDE KURSMÅL OG ANBEFALINGER

Ørsted, der stiger med 2,6 pct. til 359,30 kr., har fået hævet sin anbefaling af Morgan Stanley. Den amerikanske investeringsbank ser nu mere positivt på det danske energiselskab og løfter anbefalingen til »overvæg« mod tidligere »ligevægt«, fremgår det af data fra Bloomberg News.

Samtidig hæves kursmålet til 425 kr. fra 340 kr. Ørsted kommer med regnskab på torsdag for det sidste kvartal af 2017.

US-FINANCE-STOCK-NYSE

I den modsatte ende af eliteindekset ligger Pandora med et fald på 1,6 pct. til 568,60 kr. Smykkeselskabet er også blevet kigget efter i sømmene af den britiske investeringsbank HSBC, der sænker kursmålet til 860 kr. fra 1040 kr., hvilket svarer til et fald på omkring 17 pct. Ifølge Bloomberg gentages købs-anbefalingen.

Det britiske finanshus ser dog fortsat et potentiale i aktien, der i år er faldet med 15,7 pct.

Pandora fremlægger regnskab for fjerde kvartal tirsdag den 6. februar.

TDC har ligeledes fået ændret sit kursmål af HSBC, der hæver det til 39,80 kr. fra tidligere 38 kr., mens hold-anbefalingen gentages, fremgår det af Bloomberg.

TDC falder med 1,0 pct. til 40,02 kr., og dermed er det nye kursmål fortsat lavere end den aktuelle aktiekurs.

TDC er klar med sit regnskab for fjerde kvartal fredag den 2. februar.

Helt i bunden af C25 ligger forsikringsselskabet Tryg, der falder med 1,6 pct. til 146,10 kr. uden nyt.

NY DIREKTØR I GYLDENDAL

Så er tidligere teaterdirektør Morten Hessendahl blevet ny direktør i Gyldendal, efter Stig Andersen i oktober sidste år meddelte, at han ønskede at gå på pension. Aktien ligger uændret i 440 kr.

luftfartsselskabet SAS har desuden udsat sin generalforsamling i lidt mere end en måned. Generalforsamlingen stod til at blive holdt 5. marts, men nu er datoen sat til 10. april, meddelte SAS mandag eftermiddag.

Novo Nordisk i hårde amerikanske prisforhandlinger

Det er erhvervsmanden Fritz Schurs skyld, at generalforsamlingen skydes. Han meddelte for to uger siden, at han stopper som formand efter cirka ti år på posten - og SAS skal bruge lidt mere tid på at finde en afløser.

»Vi er i dialog med et antal kandidater, men de skal bruge mere tid på at afklare deres muligheder for at påtage sig et så omfattende job som SAS,« lød det mandag fra Carl Rosén, der er formand for SAS' nomineringsudvalg.

SAS falder med 0,9 pct. til 15,11 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen