Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Aktier: Novo flyder øverst på regnskabsbølge

Novo Nordisk tager teten i C20 på en dag, hvor regnskaberne flyver ind fra højre og venstre i Europa.

Derudover er der behersket fremgang til de fleste C20-aktier i den tidlige handel, og ude i Europa er der også moderate stigninger på 0,1 til 0,6 pct. i de toneangivende indeks. C20 Cap-indekset stiger samlet set 0,5 pct. til 1042,71.


Torsdagen er ekstremt tung på regnskaber fra nogle af kontinentets allerstørste selskaber, herunder Sanofi, Siemens, Shell, Nokia, Deutsche Bank, AB Inbev og Astrazeneca. Det giver en travl morgen for handlerne, der også skal indregne effekten af onsdag aftens meddelelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Her blev det gjort klart, at centralbanken fortsat kan hæve renten i løbet af anden halvdel af året, hvis de ventede forbedringer i arbejdsmarkedet viser sig, og inflationen nærmer sig målet på 2 pct. Meldingen var nogenlunde som forventet i markedet, hvor de fleste regner med en renteforhøjelse fra Federal Reserve ved mødet midt i september.


På det hjemlige marked aflægger kun Strategic Investments og Onxeo regnskaber torsdag, men mange aktier kan blive påvirket af meldinger fra udenlandske konkurrenter og peers.

I den tidlige handel reagerer Novo-aktien positivt på ærkekonkurrenten Sanofis tal for andet kvartal. Salget af Sanofis langtidsvirkende insulin Lantus faldt med 5,8 pct. til 1709 mio. euro mod ventet 1720 mio. euro.


- Sanofi har ikke tidligere givet de samme rabatter som Novo Nordisk, og det er det, som rammer dem i 2015. Det er rabatterne, som er forklaringen på tilbagegangen. Underliggende vil jeg tro, at der er tale om en fremgang, siger analytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank til Ritzau Finans.


Novo-aktien stiger 1,0 pct. til 404 kr.


Vestas kunne onsdag aften se konkurrenten Gamesa melde om fordoblet overskud i andet kvartal. Torsdag morgen er der blandede tal fra branchen. Siemens' vindmølledivision oplevede et stort fald i ordreindgangen og et dyk på 9 pct. i omsætningen i seneste kvartal. Dog var der stadig overskud på bundlinjen. Samtidig havde tyske Nordex flot fremgang og opjusterer årets forventninger til salg og ordrer. Alt i alt takseres det til et løft på 1 pct. til Vestas til 387,70 kr.

Til gengæld ligger bryggeriet Carlsberg nederst med et fald på 1,1 pct. til 593 kr. efter et sløjt regnskab fra konkurrenten AB Inbev. Den belgisk-amerikanske konkurrents omsætning svigtede i forhold til forventningerne, og der er igen problemer i Rusland og Ukraine, som også volder Carlsberg kvaler.

Medicinalkoncernen Lundbeck har ifølge Berlingske indgået et milliardsamarbejde med tre store medicinalselskaber for at bedre kunne finde frem til en kur mod demenssygdommen Alzheimers, der har vist sig ekstremt svær at behandle. Den danske medicinalkoncern starter dagen 1,1 pct. højere i 161,70 kr.


Parken Sport & Entertainment fik europæisk fodboldsucces onsdag aften, da selskabets flagskib, FC København, vandt 1-0 på udebane mod tjekkiske Jablonec og tog et skridt mod kvalifikation til gruppespillet i Europa League. Den attraktive turnering kan skæppe godt i kassen, hvis det lykkes FCK at kvalificere sig.


Torsdag aften er det Brøndby IFs tur til at spille europæisk fodbold, når den børsnoterede klub fra Vestegnen møder cypriotiske Omonia Nicosia. Klubben skabte overskrifter sent onsdag, da det kom frem, at målmand Lukas Hradecky kan være på vej mod et salg, hvilket kan indbringe et millionbeløb. Brøndby-aktien stiger 3,5 pct. til 1,80 kr.

Mols-Linien var onsdag fortsat under belejring af kapitalfonden Polaris, som har budt 34 kr. per aktie. Men ifølge Finans er en ny investor, Henrik Lind, måske klar til at melde sig på banen, hvilket potentielt kan føre til en budkrig. Aktien ligger uændret i 39,90 kr. i den tidligere handel torsdag.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen