Berlingske Business

Aktier: Novo falder mindst i rødt C20

598389575.jpg
Der er et mørkerødt C20-indeks fredag ved åbningen. Arkivfoto.

Der er et mørkerødt C20-indeks fredag ved åbningen. Novo Nordisk formår at falde mindst efter nyt fra EU, mens Bavarian efter torsdagens store stigning også må se sig fældet.

Der er et mørkerødt C20-indeks fredag ved åbningen. Novo Nordisk formår at falde mindst efter nyt fra EU, mens Bavarian efter torsdagens store stigning også må se sig fældet.

Eliteindekset åbner 0,6 pct. lavere i 1163,82.

Fredag får Novo Nordisk, der åbner 0,2 pct. lavere i 263,50 kr., nyt fra den amerikanske konkurrent Merck, der kommer med regnskab for andet kvartal senere på dagen. Desuden har EU-Kommissionen sagt god for, at Novos bedst sælgende diabetesmiddel, Victoza, forebygger hjerte-kar-risici, hvilket nu kan bruges i markedsføringen og sættes på indlægssedlen.

Der bliver fredag sat en stopper for torsdagens himmelflugt for Bavarian Nordic. Selskabet åbner 0,6 pct. lavere i 415 kr. til trods for nyheden torsdag om, at selskabet udvidede en aftale med partneren Janssen, der kan ende med at blive milliarder værd. Ifølge Bloomberg har Bavarian fået hævet kursmålet hos det amerikanske finanshus Needham & Co. til 510 kr. fra 410 kr.

ALK-Abelló, der falder 0,3 pct. til 962 kr., bliver presset af nyt fra franske Stallergenes, der er kommet et skridt videre i udviklingen af en tabletbaseret vaccine mod husstøvmideallergi. ALK-Abellós tilsvarende tablet, Acarizax, er allerede på markederne i Europa og Japan, hvor tabletten dog hedder Miticure. Acarizax blev godkendt i USA i første kvartal.

Lundbeck, der fredag åbner i bunden af C20 med et fald på 3,2 pct. til 371,60 kr., har fået sænket sin anbefaling til "sælg" fra "hold" af Deutsche Bank. Til gengæld hæver banken kursmålet til 300 kr. fra 275 kr. Senere fredag får Lundbeck også regnskabsnyt fra den japanske partner Takeda.

Mærsk, hvis B-aktie fredag åbner 0,6 pct. lavere i 13.700 kr., kan få opmærksomhed fredag, hvor der bliver offentliggjort ugentlige tal over priserne på containerfragt.

G4S, der falder 1,2 pct. til 255,10 kr., uden andet nyt end regnskab fra den svenske konkurrent Securitas. Kvatalsresultaterne levede ikke helt op til analytikernes forhåbninger. Det gjorde den organiske vækst heller ikke. Den blev 3 pct. mod ventet 3,4 pct. Senere fredag får sikkerhedsselskabet også nyt fra spanske Prosegur.

Onxeo og Strategic Investment leverer senere fredag regnskaber. Selskaberne åbner fredag henholdsvis 1,1 pct. højere i 29 kr. og uændret i 1,28 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen