Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Aktier: Novo-comeback trak C20 til mindre stigning

Investeringsbanker: Novo Nordisk har sovet i timen
Foto:

Et pænt comeback til ellers hårdt pressede Novo Nordisk var onsdag udslagsgivende for den samlede retning for de danske aktier.

Samlet set endte C20 Cap-indekset således 0,2 pct. højere i 1020,05 - selv om der var 10 ud af 20 eliteaktier i rødt.

Generelt var udsvingene dog nogenlunde afdæmpede, mens investorerne tyggede på flere udtalelser om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er på vej med en snarlig renteforhøjelse, og rygter om, at Den Europæiske Centralbank (ECB) måske tygger på en nedtrapning af sit enorme opkøbsprogram.

- Det præger det danske marked meget, at Novo er kommet igen. Det er dejligt at se, at den aktie også kan stige lidt. Den er kommet for langt ned, og selv om udlandet fortsat sælger ud i den, er det helt naturligt, at der begynder at komme købere frem igen. Den handler på nogle multipler, der ser spændende ud nu, siger Mads Zink, der er chefaktiehandler hos Danske Bank, til Ritzau Finans.

I C20 Cap-indekset indtog Novo Nordisk således en - vurderet ud fra den seneste periode - usædvanlig placering for medicinalpapiret - nemlig aller øverst.

Nyhedsstrømmen omkring aktien er ellers fortsat ikke just positiv, men til gengæld er Novo faldet drastisk siden nedjusteringen i august, hvor snakken om prispres på det store amerikanske marked for alvor brød ud.

Derfor blev der samlet lidt op onsdag, hvor Novo steg med 2,2 pct. til 277,70 kr.

KRITIKKEN REGNER NED OVER NETS

Andetsteds var der fortsat massiv kritik af børsnoteringen af Nets, idet flere investorer ifølge Berlingske Business mener, at de sælgende parter har oversolgt aktien og prissat den for højt.

Nets-aktien har ikke været over noteringskursen på 150 kr. siden første handelsdag forrige fredag.

Og ifølge de seneste meddelelser fra Nets har selskabets stabiliseringsagent, Deutsche Bank, allerede brugt omkring 60 pct. af sit mandat på de to første handelsdage - den 23. september og den 26. september - selv om stabiliseringsperioden løber over 30 dage.

Og det kan meget vel indikere, at Nets blev prissat for højt, og at processen bag prissætningen har været problematisk, mener i hvert fald porteføljeforvalter i Carnegie Asset Management Kim Korsgaard Nielsen.

- Men vi må igen konstatere, at når kapitalfonde sælger noget i markedet, er de ret gode til at få de sælgende banker til at prisfastsætte deres ting meget højt. Det må vi som investorer lære af og være klar over - at den pris, de sætter, ikke altid er den rigtige, siger han til Berlingske Business.

BRUG FOR MERE INFO

Jyske Banks senioraktierådgiver Martin Munk havde set en fair udbudskurs på Nets på 130-150 kr. - og han peger på, at den endelige kurs på 150 kr. dermed lå i den høje ende.

- Vi er nok ikke helt uenige i kritikken. Og jeg ser frem til, at der kommer et regnskab, hvor vi får mere at vide om selskabet, siger Martin Munk til Ritzau Finans.

Nets-aktien faldt med 2,2 pct. til 141,30 kr. onsdag.

TRYG I MODVIND

Forsikringsselskabet Tryg var onsdag presset af negative analytikerkommentarer. Det amerikanske finanshus Citigroup har således sænket anbefalingen af aktien til "neutral" fra "køb". Kursmålet er fastsat til 131 kr.

Tryg, der afleverer regnskab for tredje kvartal i næste uge, faldt med 0,4 pct. til 138,20 kr.

Blandt sidepapirerne var ejendomsselskabet Nordicom desuden voldsomt under pres, efter at hovedaktionæren i selskabet, Park Street Asset Management, nu har fremsat det købstilbud, som det var forpligtet til at komme med, efter at det i september øgede sin ejerandel i Nordicom til 43,55 pct. af aktierne.

Aktionærerne tilbydes en kontant betaling på 1 kr. per Nordicom-aktie, hvilket svarer til en væsentlig negativ præmie. Derfor er det heller ikke unaturligt, at Nordicom-aktien faldt med 13 pct. til 1,74 kr.

Glunz & Jensen har fundet sin nye administrerende direktør i form af René Normann Christensen, der sætter sig i chefstolen allerede på mandag - den 10. oktober.

René Normann Christensen har ifølge en meddelelse fra Glunz knap 20 års erfaring fra Glunz & Jensens slutkunder i emballagebranchen, herunder hos Plus Pack i Odense og inden da 14 år i Schweiz og Tyskland for selskaber som Amcor, Linpac og Schur.

Glunz-aktien steg med 3 pct. til 52 kr.

PANDORA FIK GLÆDE AF LAVERE SØLVPRISER

Tilbage i eliteindekset var smykkeselskabet Pandora understøttet af et prisfald på sølv, der er den vigtigste råvare i selskabets produkter.

Aktien steg med 0,8 pct. til 801 kr. Sølvpriserne er dykket alle tre dage i denne uge.

- Pandora er klart understøttet af, at sølvpriserne igen er kommet ned på et lavere niveau, fastslår Mads Zink.

Enzymproducenten Novozymes steg 0,8 pct. til 293,50 kr.

Selskabet fik onsdag nyt fra sin partner i alliancen BioAG, amerikanske Monsanto, der er ved at blive overtaget af den tyske kemigigant Bayer.

Monsanto afleverede regnskab for fjerde kvartal af det forskudte regnskabsår 2015/16, der pegede på en noget bedre bundlinje end ventet, men til gengæld forventninger til indeværende regnskabsår, der lå i den lave ende i forhold til analytikernes forventninger.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen