Berlingske Business

Aktier: Norden dykker efter regnskab trods fremgang

702009205.jpg
Foto: Iris

De danske aktier starter dagen i grønt efter positive vinde fra USA og Asien, hvor aktierne også sluttede i plus inden den danske handelsstart.

Rederiet Norden tiltrækker sig især opmærksomhed med regnskabet for fjerde kvartal, der blev offentliggjort en halv time før børsåbningen.

Inden handelsstart har investorerne også fået regnskab fra Brøndby, og senere venter tal for Royal Unibrew, der fremlægger årsregnskab efter børslukketid.

C25-indekset starter 1 pct. højere i 1132,36.

NORDEN KLAR MED REGNSKAB

Norden var klar med regnskab fra morgenstunden, men tallene og udmeldingerne ser ikke ud til at glæde investorerne, da aktien falder 3,2 pct. til 117,60 kr.

Selskabet havde betydelig fremgang i fjerde kvartal, men dog ikke helt så stor som ventet af analytikerne. I de sidste tre måneder af 2017 realiserede rederiet en driftsindtjening før renter, skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) på 38,5 mio. dollar.

Resultatet er dårligere end ventet af analytikerne, som forudså et positivt EBITDA på 42 mio. dollar ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates blandt op til fire analytikere.

For hele 2017 vendte det justerede resultat dermed til et overskud på 28,4 mio. dollar, hvilket er inden for forventningsintervallet på 20 til 35 mio. dollar. I 2018 venter selskabet et justeret resultat på 10 til 50 mio. dollar.

JAPAN ECONOMY MARKETS

Brøndby IF var også klar med regnskab fra morgenstunden, og det viste fremgang på både top- og bundlinjen. Det viste en omsætning på 147 mio. kr. i 2017, efter at toplinjen året før landede på 134,6 mio. kr.

Salgsfremgangen har bidraget til en forbedring af bundlinjen, der dog stadig ligger i rødt med et minus på 24,8 mio. kr. før skat. Året forinden lød underskuddet på 31,9 mio. kr.

Aktien stiger 0,2 pct. til 0,89 kr.

Royal Unibrew fremlægger også regnskabstal for fjerde kvartal tirsdag, men de lander først efter børslukketid, og dermed er det tirsdag sidste mulighed for investorerne til at positionere sig i aktien inden regnskabsfremlæggelsen.

For hele 2017 regner bryggeriet med at have ramt en omsætning på 6250-6350 mio. kr. samt et EBITDA på 1320-1370 mio. kr. Bryggerikoncernens aktie stiger 1,2 pct. til 368,8 kr. tirsdag.

Small Cap DK er ligeledes på banen med regnskab for det forgangne år i løbet tirsdagen. Aktien er endnu ikke handlet.

750493204.jpg

KONKURRENTNYT TIL ØRSTED

Investorerne i energiselskabet Ørsted har desuden fået nyt fra den norske konkurrent Statoil, der nu går ind på det polske marked for havvind. Selskabet har indgået en aftale om at købe halvdelen af to offshore-vindmølleparker i Østersøen af Polenergia.

Projekterne, der går under navnene Baltyk Srodkowy II og Baltyk Srodkowy III, er stadig i den tidlige udviklingsfase. Planen er, at de får en kapacitet på 1200 megawatt (MW) og kan levere strøm til mere end 2 mio. polske husholdninger, oplyser Statoil i en pressemeddelelse.

Danske Ørsted starter 0,6 pct. højere i 367 kr.

Novozymes fik mandag sænket sin anbefaling til "undervægt" fra "neutral" af JPMorgan, og i en analyse forklarer finanshuset beslutningen med, at den danske aktie ser ud til at blive handlet til en høj pris sammenlignet med de nærmeste konkurrenter inden for specialkemi.

Aktien stiger 1,3 pct. til 311,30 kr. tirsdag morgen.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen