Berlingske Business

Aktier: Nordea skraber bunden i fladt C20

Aktiemarked
Det danske aktiemarked åbner med fald fredag morgen, hvor Nordea tager bundplaceringen i et marked uden de helt vilde bevægelser. (EPA/KIMIMASA MAYAMA) Foto:

Det danske aktiemarked åbner med fald fredag morgen, hvor Nordea tager bundplaceringen i et marked uden de helt vilde bevægelser.

C20 Cap-indekset falder efter få minutters handel med 0,03 pct. til 994,75, og dermed er retningen modsat i forhold til torsdag, hvor indekset steg 1,3 pct.

Investorerne har fra morgenstunden kunne læse nyt om Kina, hvor der er blevet offentliggjort tal for væksten i bruttonationalproduktet, BNP.

Økonomien voksede med 6,7 pct. i de første tre måneder af året sammenlignet med samme periode i 2015, hvilket var på linje med forventningerne blandt økonomerne, hvor flere dog tolker tallene positivt, da der har været bekymring om Kina de seneste mange måneder.

»Disse bekymringer bør nu for en tid træde i baggrunden, og dagens nøgletal bør kunne føre til en bedret stemning på Kinas og de globale finansielle markeder og måske trække råvarepriserne opad,« vurderer Bjarke Roed-Frederiksen, der er seniorøkonom i Handelsbanken, i en kommentar.

TDC i fokus

I bunden af C20 finder man Nordea-aktien, som dykker 1 pct. til 63,05 kr., uden at der er selskabsnyt fremme.

I C20-indekset er der også fokus på TDC, da finanshuset Jefferies ifølge Bloomberg har skåret 4 kr. af kursmålet, så det nu lyder på 30 kr. TDC-aktien falder 0,1 pct. til 32,38 kr.

Mærsk kan notere sig, at fragtraterne på verdenshavene i denne uge er faldet 3,6 pct. ifølge Shanghai Containerized Freight Index. Mærsk B-aktien falder 0,2 pct. til 8785 kr.

Der er også fortsat opmærksomhed omkring de to danske høreapparatselskaber i C20, William Demant og GN Store Nord, da der i øjeblikket bliver afholdt en stor messe i USA.

Torsdag havde William Demant en fremragende dag på aktiemarkedet efter at have præsenteret sit nyeste produkt ved navn Oticon Opn på messen.

Det gav et kurshop på 4,8 pct., men fredag falder aktien 0,4 pct. til 686,50 kr. Samtidig dykker GN Store Nord-aktien 0,3 pct. til 132,50 kr.

Nyt kapitel om Mols-linjen

Uden for C20 er der fokus på Mols-Linien. Rederiets kurs mod fondsbørsens udgang er blevet mødt af en forhindring, da Erhvervsankenævnet har besluttet at behandle en klage over afnoteringen, som en række mindretalsaktionærer har indsendt.

Aktien ligger uændret i 63,50 kr. fredag morgen. Siden fondsbørsen besluttede at afnotere aktien, er kursen faldet fra 97 kr.

I en anden afdeling fragår der et udbytte på 10 kr. i industrivirksomheden Schouw & Co. Aktien falder med 6 kr. til 387 kr. Det samme sker hos Sparekassen Sjælland, hvor der fragår et udbytte på 3 kr. Aktien falder med 1,50 kr. til 80,50 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen