Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Aktier: Nordea og TDC løber med opmærksomheden

NN
Foto:

Nordeas regnskab og TDC's nye strategi er de store punkter for investorerne at bide mærke i på det danske aktiemarked onsdag morgen.

Den skandinaviske bank kom relativt pænt igennem fjerde kvartal, mens TDC lægger op til store forandringer og blandt andet skruer ned for udbyttet til aktionærerne, hvilket kan ramme aktien hårdt.

Generelt set er der udsigt til let negativ stemning i Europa, men mange investorer vil formentlig være forsigtige med at tage nye positioner forud for aftenens rentemeddelelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

C20 Cap er steget de sidste fire dage i træk og klatret 7 pct. fra 923,88 til 987,87 tirsdag eftermiddag. Dermed virker den værste uro fra starten af året, forårsaget af bekymringer om væksten i Kina samt olieprisens nye fald, til at være aftaget.

- Det er for tidligt, at sige om stemningen nu er vendt for alvor. Mest af alt er markedet fortsat nervøst. Hvis den amerikanske centralbank i aften vurderes at ignorere markedets bekymringer, så kan den gode stemning hurtigt spoleres, påpeger chefstrateg Frank Øland fra Danske Bank i morgentimerne.

Målt på de europæiske futures er der lagt op til små fald på de største børser på kontinentet. Det kan dog påvirkes af de mange regnskaber, der er i markedet, samt den fortsat volatile oliepris.

På den københavnske børs er det Nordea, der vil løbe med mest opmærksomhed. Bankens regnskab for fjerde kvartal viste en anelse lavere indtjening end forudset af analytikerne. Udbyttet er som forventet, mens investorerne nu har fået mere at vide om de planlagte omstruktureringer, der skal sætte skub på skiftet fra en filialbank til en digital bank.

- Det samlede indtryk er, at regnskabet er en lille smule til den positive side. Jeg tror, aktien skal en lille smule op på det - et par pct. vil jeg gætte på. Restruktureringshensættelser ligger med 263 mio. euro på et højere niveau end ventet, men det kan også sige noget om ambitionen i forhold til at realisere nogle besparelser, siger Thomas Eskildsen, analytiker hos Jyske Bank, til Ritzau Finans om regnskabet.

TDC stjæler også overskrifter med sine store strategiske tiltag. Telekoncernen holder kapitalmarkedsdag i London med start kl. 9 dansk tid, men allerede i morgentimerne har ledelsen lagt sine nye planer for de næste tre år frem.

De indebærer blandt andet en annulleret udbyttebetaling for 2015 og en ændret udbyttestruktur fremover. Dertil kommer en sammenlægning af TDC- og Yousee-varemærkerne, hvor det sidste bliver det fortsættende, når det gælder tilbuddende til privatkunderne.

Finansielt har TDC desuden lagt foreløbige tal frem for 2015, som viser et underskud på 2,4 mia. kr. på grund af en nedskrivning på 4,6 mia. kr. EBITDA-overskuddet var med 9,8 mia. kr. nogenlunde som forventet i markedet, men det ventes til gengæld at falde til 8,8 mia. kr. i 2016.

- Det er en ekstremt skuffende melding, og aktien kan falde med 10 pct. eller mere, siger analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets til Ritzau Finans.

På regnskabsfronten har Ringkjøbing Landobank også fremlagt tal for fjerde kvartal af 2015, som igen blev et rekordår for den succesrige vestjyske bank. Renteindtægterne skrumpede godt nok en anelse, men et nyt fald i nedskrivningerne medvirkede til at løfte overskuddet til 459 mio. kr. efter skat. 2016 ser dog ud til at byde på et fald i basisresultatet ifølge bankens foreløbige forventninger.

Senere onsdag ventes der også regnskab fra it-koncernen NNIT.

Blandt C20-selskaberne har GN Store Nord fået løftet sin anbefaling til "køb" fra "neutral" af finanshuset Goldman Sachs ifølge data fra Bloomberg. Goldmans analytikere har i samme ombæring øget kursmålet for GN-aktien til 152 kr. fra 145 kr. Også William Demant Holdings kursmål løftes af Goldman - her er det til 640 kr. fra 590 kr.

A.P. Møller-Mærsk må til gengæld se et kursmål sænket fra amerikansk hold. Det er Morgan Stanley der sætter kursmålet ned til 10.200 kr. fra 12.000 kr., mens anbefalingen fortsat er "ligevægt".

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen