Berlingske Business

Aktier: Nordea og Novozymes bliver sendt ned efter regnskaber

564998512.jpg

Det danske aktiemarked er åbnet med kursfald onsdag morgen, hvor Novozymes og Nordea er under pres efter regnskaber til den svage side.

C25-indekset ligger efter få minutters handel 0,3 pct. lavere i 1111,17, og den negative stemning følger kursfald på de amerikanske børser tirsdag, hvor frygt for stigende renter fik investorerne til at sælge ud af aktierne.

Nordea er faldet til bunds i C25-indekset efter bankens regnskab for første kvartal. Toplinjen landede som ventet på 2315 mio. euro, men det var volatile poster som kursreguleringer og handelsindtægter, der trak op.

Derimod var bundlinjen en positiv overraskelse med et overskud på 820 mio. euro mod de ventede 774 mio. euro. Aktien falder 3 pct. til 61,88 kr.

Der har også været tal fra Novozymes onsdag morgen, og her skuffede den organiske vækst med en stigning på 2 pct. mod en ventet fremgang på 4 pct.

Til gengæld var driftsoverskuddet på 1016 mio. kr. helt på linje med det ventede. Aktien falder 0,7 pct. til 307,20 kr.

- De skuffer jo på vækstsiden, hvis man blot kigger på det som helhed. Men hvis man splitter det op, så er det de rigtige steder, der vokser, siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank og peger på de to forretningsdivisioner Vaskemidler og Bioenergi.

Der er også mindre pres på Sydbank, der kom ud af første kvartal med et overskud på 431 mio. kr., hvilket er et fald fra 447 mio. kr. i samme periode året før. Aktien falder 0,4 pct. til 241,80 kr.

FLSmidth er i fokus, da flere af selskabets konkurrenter fra morgenstunden har aflagt regnskaber.

Metso og Outotec solgte mere end ventet i årets første tre måneder, mens svenske Atlas Copcos toplinje endte under analytikernes forventninger. FLSmidth-aktien falder 0,6 pct. til 376,80 kr.

Mærsk har fået sænket kursmålet af tyske Mainfirst til 13.000 kr. fra 13.800 kr. Anbefalingen lyder dog fortsat på "outperform", men B-aktien falder 0,1 pct. til 9470 kr.

Æggebakkeproducenten Hartmann får lidt opmærksomhed, da selskabets finske konkurrent Hühtamaki har offentliggjort et lidt svagere end ventet regnskab målt på toplinjen. Hartmann-aktien ligger uændret i 354 kr.

Der fragår desuden et udbytte i Royal Unibrew på 8,90 kr., som falder 1,7 pct. - eller 7 kr. - til 408,20 kr.

Hos Athena Investments lyder udbyttet på 0,25 kr., og aktien falder i samme takt - med 2,5 pct. til 8,58 kr. - mens Columbus-aktien falder 0,1 pct. - svarende til 0,02 kr. - på dagen, hvor retten til et udbytte på 0,12 kr. fragår.

Senere onsdag vil der være regnskaber fra Grønlandsbanken og Össur. Össur-aktien stiger 1,1 pct. til 27,70 kr., mens Grønlandsbanken ligger uændret i 612 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen