Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Aktier: Nordea og Danske Bank topper positivt marked

RB PLUS Chefer i Nordea havde penge i Panama
Foto:

Der er et mindre comeback til de danske aktier onsdag morgen, hvor C20 Cap-indekset takket være fremgang til Nordea, Danske Bank og Vestas ligger i et pænt plus.

Efter kort tids handel stiger C20 Cap-indekset 0,7 pct. til 1018,05 og bremser dermed en stime med tre minusdage. De gode takter kommer i forlængelse af stigninger på det amerikanske marked tirsdag aften.

De varme vinde var drevet af, at den amerikanske forbrugertillid nåede det højeste niveau siden før finanskrisen.

Den udvikling kan dog få betydning for, hvornår landets centralbank strammer pengepolitikken, og det vil også være et fokuspunkt onsdag.

»Der er taler fra en lang række lokalchefer fra den amerikanske centralbank, og det vil markedet forsøge at analysere oven på tirsdagens pæne tal for forbrugertilliden.«

»Det er ikke sikkert, at der kommer så meget konkret ud af det, men det vil blive fulgt tæt af investorerne,« siger Lars Skovgaard Andersen, der er senioraktierådgiver i Danske Bank.

OPEC-MØDE IGEN I FOKUS

Derudover vil investorerne holde øje med nyt fra Algeriet, hvor de store olienationer - Opec-landene - holder officielt møde i denne uge. Landene forsøger at forhandle en aftale om begrænse produktionen med henblik på at få oliepriserne op.

»Der kommer en masse støj dernede fra, hvor landene vil forsøge at lave en aftale, men vi vurderer ikke, at der kommer en løsning i denne omgang,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Blandt enkeltaktierne er der pæn fremgang til de danske banker i onsdagens handel. Fra den sektor er der nyt fra kriseramte Deutsche Bank, som onsdag har meddelt, at det sælger forsikringsselskabet Abbey Life for omkring 8 mia. kr. Nordea-aktien stiger 1,8 pct. til 65,25 kr., mens Danske Bank stiger 1,1 pct. til 189,60 kr.

Fremgang er der også til Vestas-aktien fra morgenstunden med et hop på 0,7 pct. til 544 kr. Formand Bert Nordberg siger til Finans, at han gerne fortsætter i selskabet de næste mange år, og desuden har han fortalt, at han gerne ser en industriel spiller købe en større aktiepost i vindmøllegiganten.

Der er også fortsat fokus Novo-aktien, som den seneste tid har været under pres. Tirsdag skrev Børsen, at selskabet formentlig først vil se vækstrater på 10 pct. igen i 2019.

»Udlandet har solgt de sidste mange dage, og i går faldt aktien, selv om medicinalsektoren i Europa faktisk havde en god dag. Der kan måske være investorer, som ikke var alt for glade for de meldinger, Novo var ude med tirsdag. Der er i hvert fald negativ stemning omkring aktien i øjeblikket,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Novo-aktien faldt tirsdag 2,5 pct., mens den onsdag ligger uændret i 288,70 kr.

MÆRSK-CHEF SMUTTER

Der er også nyt omkring A.P. Møller-Mærsk, som i sidste uge løftede sløret for sin fremtidige struktur. Fem forretningsdivisioner bliver til to, og en række chefer stopper i koncernen.

Den liste er blevet en person længere, da Hanne B. Sørensen stopper som topchef for logistikbenet Damco og giver roret videre til Klaus Rud Sejling, som har haft en ledende stilling i Maersk Line.

Den nye struktur har også betydet, at kreditvurderingsbureauet Moody's overvejer at sænke Mærsks kreditvurdering. Mærsk-aktien stiger 0,2 pct. til 9555 kr., men er faldet knap 4 pct., siden strukturen blev offentliggjort i sidste uge.

Blandt de mindre selskaber er der nyt fra Roblon, der blandt andet fremstiller fiberkabler, og som onsdag har fremlagt strategien for de kommende fem år.

Selskabet går efter at vokse 7 pct. om året, mens det samtidig sigter efter en overskudsgrad på 10 pct. Investorerne lader dog ikke til at gøre det store væsen af sig, da aktien ikke rykker sig ud af flækken.

Der er til gengæld mere bevægelse i aktien hos Parken Sport & Entertainment.

Selskabets fodboldklub, FC København, vandt tirsdag aften 4-0 over belgiske Club Brugge i den lukrative Champions League-turnering og er dermed et skridt nærmere videre avancement. Aktien stiger 1,9 pct. til 79 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen