Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Aktier: Nordea førte an i C20-genoprejsning

Nordea-aktien førte tirsdag an i et comeback til de forslåede danske aktier. Oven på fald i syv af de foregående otte handelsdage gik C20 Cap-indekset samlet 1,9 pct. frem til 1009,32 og endte dermed efter to dage under indeks 1000 atter over.

- Markedet var måske kommet lidt for langt ned de seneste dage, og derfor er der måske nogle, som udnytter det til at samle lidt op igen,vurderer Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, over for Ritzau Finans.

Markedet så tirsdag desuden frem til udmeldingen fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som onsdag efter dansk børstid ventes at meddele, om den vil hæve renten for første gang i knap et årti.

- Der er sandsynligvis nogle, som er ved at finpudse deres positioner forud for meldingen, siger Mads Zink.

Finpudsningen lod overordnet til at være båret af optimisme på det danske eliteaktieindeks, hvor der var fremgang til 17 af indeksets 20 aktier.

Helt i toppen af C20 endte Nordea med en stigning på 4,3 pct. til 74,15 kr.

- Bankerne ligger generelt ret godt i Europa. Det er den sektor, der performer bedst sammen med oliesektoren. Og det er årsagen til, at Nordea ligger fint. Der har været en del udsalg i bankerne på det seneste, og det kan være en årsag til, at det er dem, der stiger mest, forklarer Mads Zink.

Der var ligeledes fremgang til Danske Banks aktie, der steg med 1,9 pct. til 180,40 kr. Også Jyske Bank-aktien havde fremgang med et lille løft på 0,3 pct. til 298,50 kr.

- Bankerne kommer generelt godt igen. De får et pænt comeback efter en sværd periode. Især de nordiske banker har været udsatte, efter at flere udenlandske analytikere har set med skepsis på dem på grund af manglende vækst på toplinjen, forklarede Martin Munk, senior aktierådgiver i Jyske Bank, tidligere over for Ritzau Finans.

Selv om energisektoren havde en god dag på det europæiske kontinent på grund af en lille stigning i olieprisen på omkring 2 pct., var A.P. Møller-Mærsk at finde i bunden af det danske eliteindeks - dog med beskedne stigninger.

- Det kan undre, at Mærsk ikke stiger sammen med olieprisen, fordi Mærsk ofte performer sammen med olien. Men man kan jo diskutere, om det er rigtigt, at den normalt gør det, fordi det egentlig både er positivt og negativt for Mærsk med en stigende oliepris. For Maersk Oil er det selvfølgelig positivt med stigende oliepriser, men for Maersk Line, der er storforbruger af olie, er det omvendt negativt, forklarer Mads Zink.

Konglomeratets B-aktie steg 0,7 pct. til 9110 kr.

Vestas havde ugens første dage nydt godt af klimaaftalen, der blev forhandlet på plads ved COP21 i Paris i weekenden. Tirsdag fik vindmølleproducenten desuden forlænget en serviceaftale i Polen med 14 år, så aftalen om overvågning og service af fire polske vindparker nu løber i sammenlagt 20 år. Vestas-aktien steg med 2,1 pct. til 455,50 kr.

Ligesom olieprisen - når man ser over lidt længere sigt - er priserne på metaller dalet. Det har blandt andre presset FLSmidth, som er faldet i otte ud af de seneste ni dage. Kobberpriserne rettede sig imidlertid også lidt tirsdag. Uagtet lukkede FLSmidths aktie med et fald på 0,6 pct. til 231,80 kr., efter at den også over de foregående ni dage var faldet fra 257,50 kr.

Bryggerigiganten Carlsberg havde medgang fra finanshuset Exane BNP Paribas, der tirsdag hævede kursmålet for aktien til 690 kr. fra 610 kr., mens anbefalingen "outperform" blev fastholdt. Carlsberg-aktien løftedes 3 pct. til 584 kr.

Også Coloplast fik løftet kursmålet - nemlig til 660 kr. fra 630 kr. af Nordea. Anbefalingen lød uændret "køb". Aktien steg med 2,9 pct. til 544 kr.

Uden for eliteaktieindekset havde investeringsselskabet Speas aflagt regnskab for tredje kvartal efter børslukketid mandag. Regnskabet viste et underskud i tredje kvartal på 3,7 mio. kr. før skat. Selskabet fastholdt dog sine forventninger til 2015/16 om et langsigtet egenkapitalafkast på 8-9 pct. Aktien faldt 0,3 pct. til 16.450 kr.

Analysenyt var der også i forhold til SAS. Finanshuset Citigroup var blevet mindre optimistisk på vegne af det skandinaviske flyselskab, som nu blot fik anbefalingen "neutral" mod tidligere "køb". Aktien i SAS, der kommer med regnskab for det forskudte regnskabsår 2014/15 onsdag morgen kl. 8.00, dykkede 3,4 pct. til 17,20 kr.

Land & Leisure, der blandt andet udlejer ferieboliger gennem Danland, kunne i sit årsregnskab glæde sig over fremgang i omsætningen og indtjeningen i det forløbne år. Selskabets B-aktie raslede ned med 12,8 pct. til 4,75 kr., mens A-aktien steg med 6,1 pct. til 5,20 kr.

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen