Berlingske Business

Aktier: NNIT stjal rampelyset på ny rekorddag

Med en del zigzag undervejs fik de danske aktier netop hevet en mindre stigning i land fredag, hvor C20 Cap-indekset hentede sin anden rekord på stribe og rekord nummer 16 i 2015. Indekset steg med 0,2 pct. til 944,46.

Det var dog blandt sidepapirerne, at man fandt fredagens største aktiehistorie. Novo Nordisks it-selskab, NNIT, skulle for første gang stå på egne ben som selvstændigt børsnoteret selskab, og det blev klaret til topkarakter. Aktien steg kraftigt under massiv efterspørgsel.

Generelt var stemningen det meste af dagen afventende, men midt på eftermiddagen løftede en positiv amerikansk jobrapport atter humøret lidt, uden at der på nogen måde var tale om ekstase. Jobrapporten viste langt bedre jobskabelse end ventet i februar, og samtidig faldt arbejdsløsheden.

- Vi har haft en svagt positiv dag herhjemme, som er trukket af nogle af de store selskaber. Markedet var afventende op til den amerikanske jobrapport, som viste, at den amerikanske økonomi er i fortsat fremgang, og at der er bedring i arbejdsmarkedet, siger Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg hos Formuepleje, til Ritzau Finans.

- Rapporten gav en styrkelse af dollar, og det gavner de eksporterende selskaber i Danmark. Flere af dem fortsætter derfor den positive udvikling, om end i et begrænset tempo, fortsætter han.

Det var dog NNIT, der løb med alle overskrifterne fredag. Interessen omkring børsnoteringen var så massiv, at langt de fleste nye private aktionærer blot har fået tildelt 24 aktier i selskabet. Tegningsordrer fra 3000 kr. til 3 mio. kr. blev alle reduceret til 24 aktier, svarende til de 3000 kr., mens der ved ordrer på over 3 mio. kr. blev foretaget individuel tildeling.

Den massive interesse var dog også til at mærke på kursudviklingen, og NNIT blev sendt kraftigt til vejrs. Aktien sluttede i 157,50 kr., svarende til en stigning på 26 pct. over dagen.


Introduktionssuccesen kunne også mærkes i Novo Nordisks aktie, der steg 1 pct. til kursrekorden 321,10 kr. Det svarer til en forøgelse af markedsværdien på godt 6,5 mia. kr. Til sammenligning er NNIT værdisat til knap 4 mia. kr. efter sin indledende stigning.

Kursrekorder var der også til Nordea, der steg med 0,3 pct. til 90,05 kr., ISS, der steg med 0,7 pct. til 211,40 kr., og Pandora, der steg med 0,8 pct. til 616,50 kr.

I bunden af C20 Cap fandt man dagen igennem teleselskabet TDC, der faldt med 1,9 pct. - eller med 1 kr. - til 53 kr. Der fragik fredag et udbytte på netop 1 kr. per aktie, og dermed var udviklingen reelt neutral.


Vestas steg med 0,3 pct. til 280,70 kr. Vindmølleproducenten sikrede sig en ordre på 50 (MW) megawatt til Tyskland. Ordren består af 15 styk V112-3,3 MW-møller, der skal leveres i tredje kvartal.

En af fredagens mest omsatte aktier var Bavarian Nordic, der faldt lidt tilbage efter to dage med voldsomme kursstigninger oven på partnerskabsaftalen om Prostvac med amerikanske Bristol-Myers Squibb. Fredag dykkede Bavarian med 4,4 pct. til 317,50 kr., da investorerne tog lidt gevinst hjem.

Blandt sidepapirerne var der desuden fokus til Schouw og Co., der afleverede årsregnskab for 2014 før børsåbningen. Det viste fremgang på toplinjen og driften, mens selskabet også løftede sit udbytte. Det var dog ikke nok til at tilfredsstille investorerne.

Schouw omsatte for 11.784 mio. kr. sidste år mod 11.645 mio. kr. i 2013, mens driftsresultatet (EBITDA) steg til 1070 mio. kr. fra 1039 mio. kr. Schouw-bestyrelsen foreslår et udbytte på 8 kr. per aktie mod en udlodning på 6 kr. per aktie for regnskabsåret 2013.

Alligevel faldt Schouw-aktien med 2,2 pct. til 331,50 kr.


Boconcept fortsatte derimod sin optur, der blev startet med et flot regnskab for tredje kvartal 2014/15 torsdag. Danske Markets har efterfølgende løftet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "hold", mens kursmålet er skruet op til 110 kr. fra 75 kr.

Aktien steg med 14,5 pct. til 95 kr. efter torsdagens stigning på 25,8 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen