Berlingske Business

Aktier: NKT rejser sig en smule efter slag i småsurt marked

bbm
Foto:

NKT er et af de få lyspunkter, der onsdag findes i det danske eliteindeks C25

Generelt er aktiemarkederne ramt af en negativ stemning efter indikationer fra den nytiltrådte chef for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, tirsdag om flere renteforhøjelser end ventet i markedet.

»Der er en lidt sløj stemning både herhjemme og i Europa, efter at Powell var lidt mere hawkish (høgeagtig, red.), end markedet havde regnet med. Det fik den amerikanske rente til at stige, og aktiemarkederne til at falde, og det er det, der ruller tilbage til Europa i dag,« siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank.

NKT ligger i toppen af eliteindekset med et plus på 4,4 pct. til 220,20 kr., og aktien rejser sig dermed en smule efter kursskreddet tirsdag, hvor aktien efter et skuffende regnskab faldt med 11,6 pct.

»Flere analytikere har efterfølgende været ude og nedjustere kursmålet, men fastholdt køb,« siger Martin Munk.

Også Jyske Bank har skåret kursmålet til, så det nu er på 260 kr. mod tidligere 315 kr. - og også her er anbefalingen fortsat »køb«.

»Det var et stort fald tirsdag, hvor regnskabet skuffede. Men 2019 og 2020 ser bedre ud,« siger senioraktierådgiveren.

JAPAN ECONOMY MARKETS

Samlet ligger C25-indekset onsdag middag 0,2 pct. lavere i 1147,04.

Med i toppen af indekset ligger Pandora med et plus på 1,7 pct. til 629,80 kr.

»Der er ikke rigtigt noget nyt fremme om selskabet, men flere har investorer har reduceret i shortpositionerne. Og det er alt andet lige positivt for aktiekursen,« siger Martin Munk.

I bunden af indekset ligger ISS med et fald på 1,2 pct. til 223,30 kr., efter at britiske HSBC har sænket kursmålet til 200 kr. fra 210 kr., mens anbefalingen »reducer« er blevet gentaget.

NILFISK MED REGNSKAB

Investorerne kan se frem til en stribe danske regnskaber i løbet af dagen. Et af selskaberne, der allerede er kommet med 2017-tal er Nilfisk, der i år regner med at kunne realisere en organisk vækst på 3-4 pct. og en EBITDA-margin på 11,5-12,0 pct. før særlige poster. Til sammenligning blev resultatet for 2017 en organisk vækst på 3,7 pct. og en margin på 11,1 pct.

»Nilfisk lander inden for det ventede, så det er helt naturligt med en lidt neutral reaktion. Aktien er faldet lidt op til regnskabet, efter at Tennant har afvist en fusion,« siger Martin Munk.

Aktien stiger med 1,0 pct. til 310 kr. onsdag middag.

....

TCM STIGER PÅ REGNSKAB

Også køkkenvirksomheden TCM Group er kommet med regnskab for 2017, hvor overskuddet blev løftet gennem et højere salg og opkøb. Virksomheden, der ejer mærker som Svane Køkkenet og Tvis Køkkener, løftede i 2017 omsætningen med 36,3 pct. til 817,3 mio. kr.

TCM blev børsnoteret 24. november til 98 kr., og onsdag middag stiger aktiekursen med 1,5 pct. til 105,80 kr.

Alm. Brand er onsdag kommet med sit endelige årsregnskab for 2017, efter at koncernen allerede i starten af februar afleverede foreløbige tal for sidste år i forbindelse med købet af Saxo Privatbank for 360 mio. kr.

Overskuddet før skat landede på 1023 mio. kr. sidste år, og det stemmer overens med de foreløbige tal, der kom i forbindelse med annonceringen af koncernens opkøb af Saxo Privatbank. Det er samtidig et fald fra 1033 mio. kr. i 2016.

Aktien stiger 0,1 pct. til 71 kr.

Totalbankens regnskab for 2017 viser en fordobling af bundlinjen efter en stor skatteindtægt. Aktien stiger med 3,7 pct. til 67,40 kr. Og så har investeringsselskabet Luxor meldt om en udvikling i første kvartal af det forskudte regnskabsår 2017/18 på niveau med forventningerne. Aktien er ikke handlet onsdag middag.

Senere på dagen kommer Per Aarsleff med regnskab for første kvartal 2017/18. Der er også regnskaber fra Euroinvestor og DAB, mens Dantax kommer med tal for andet 2017/18.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen