Berlingske Business
11:56Coloplasts finansdirektør tjener millioner på optioner

Aktier: NKT brager op i positivt marked

RB Månedens aktie: Fødevareinvestorer tjente milliarder i juli
Foto:

Der er løft til det danske eliteindeks, efter at der er ringet ind til handlen med aktier på fondsbørsen i København onsdag. Men det er sidepapiret NKT, der stjæler opmærksomheden. Aktien brager op efter en udmelding om en opsplitning af koncernen og et større opkøb.

Bank of Japan havde allerede fra morgenstunden dansk tid varmet op til kursløft på de internationale børser med en udmelding fra sit rentemøde om, at den ledende rente bliver fastholdt, men at der samtidig pumpes penge ud i systemet for at understøtte den japanske økonomi.

Det har givet anledning til anselige stigninger på det japanske aktiemarked, ligesom stemningen i Europa også er god.

Og den positive stemning har tilsyneladende smittet af på det danske marked, hvor C20 stiger med 0,6 pct. til indeks 1044,42, efter at det tirsdag steg med 0,4 pct.

NKT BLIVER SPLITTET I TO

På selskabsfronten er der fra morgenstunden fokus på NKT Holding, der efter planen skal splittes op i to selvstændige børsnoterede selskaber - nemlig NKT Cables og Nilfisk.

Opsplitningen sker netop nu, fordi NKT Cables samtidig køber det svensk-schweiziske selskab ABB's kabelforretning, ABB Cables, for 712 mio. euro - svarende til 5,3 mia. kr.

Købet sker på gældsfri basis og er desuden inklusive ABB Cables' investering i et nyt kabeludlægningsskib, som leveres i første kvartal næste år. Samtidig har NKT aftalt med ABB, at man fremover vil indlede et strategisk samarbejde.

Som konsekvens af opkøbet indstiller NKT sit aktietilbagekøbsprogram og dropper udbyttet. Derudover har NKT planer om en kapitaludvidelse gennem et salg af nye aktier.

- Jeg ser det her som værende positivt. Det kommer til at synliggøre nogle værdier, der tidligere har været skjult. Der har været indregnet en ret stor konglomeratrabat i NKT-aktien, og den skal væk nu, siger Janne Vincent Kjær, der er vicechef for aktieanalyse hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.

NKT-aktien sprinter frem med 10,2 pct. til 409,50 kr. i den indledende handel.

TDC TIL TOPS IGEN

Blandt elitepapirerne er der størst medgang til TDC, der fortsat trækker overskrifter som følge af vedholdende rygter om et amerikansk forsøg på at opkøbe teleselskabet.

Onsdag er det i form af en artikel i Berlingske Business om, at TDC har sat de amerikanske sværvægtere JPMorgan og Morgan Stanley ind som forsvarsværn mod et aggressivt angreb fra kapitalfonden Apollo. Amerikanerne har til gengæld angiveligt allieret sig med Lizard og FIH.

TDC-aktien får et løft på 1,7 pct. til 39,40 kr. fra morgenstunden.

GENMAB SÆTTER SALGSREKORD

Kursløft er der også til Genmab. Biotekselskabets kræftmiddel Darzalex har i august sat salgsrekord. Midlet solgte for 46,5 mio. dollar, hvilket er en fremgang på 25 pct. i forhold til juli, viser data fra det amerikanske analysehus Symphony Health offentliggjort af Bloomberg News.

Genmab-aktien stiger med 1,3 pct. til 1138,00 kr.

C20's tre bankaktier lader til at blive påvirket positivt af den japanske centralbanks tiltag. De kan understøtte indtjeningsmulighederne for banker og forsikringsselskaber, som har masser af likviditet, der skal placeres.

Aktierne i Jyske Bank, Danske Bank og Nordea stiger med henholdsvis 1,7 pct. til 314,70 kr., 1,3 pct. til 194,20 kr. og 1,4 pct. til 67,00 kr.

NYE ANBEFALINGER AF MÆRSK og VESTAS

Der er også opmærksomhed på blandt andet A.P. Møller-Mærsk forud for konglomeratets stærkt imødesete nye strategi, som er annonceret at blive fremlagt inden udgangen af måneden.

Onsdag sænker den britiske storbank Barclays sin anbefaling af Mærsk-aktien til "ligevægt" fra "overvægt", skriver Bloomberg News.

Mærsk-aktierne er de eneste med negativt fortegn i C20. B-aktien falder knap 1 pct. til 9860,00 kr.

Vestas har fået indledt dækning af sin aktie hos amerikanske Morgan Stanley, der starter med den neutrale anbefaling "ligevægt". Kursmålet sættes samtidig til 580 kr., skriver Bloomberg News. Vestas-aktien stiger 0,6 pct. til 560,50 kr.

Blandt sidepapirerne udgår der udbytte på 8 kr. fra Small Cap Danmark. Aktien falder 9 pct. - eller 7 kr. - til 70,50 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen