Berlingske Business

Aktier: Nike springer til vejrs i grønt marked

Den amerikanske producent af sportstøj Nike tager førertrøjen på et lysegrønt amerikansk aktiemarked fredag, efter at selskabets regnskab overraskede korpset af aktieanalytikere positivt.

Efter kort tids handel stiger Nike-aktien 3,5 pct. til 108,95 dollar. Regnskabet for fjerde kvartal af det forskudte regnskabsår 2014/2015 overraskede til den positive side, da indtjeningen per aktie løb op i 0,98 dollar per aktie.

Det var en fremgang på 24 pct. i forhold til samme periode året før og samtidig markant højere end ventet, da analytikerne ifølge Bloomberg havde regnet med en indtjening på 0,83 cent per Nike-aktie. I rene tal lyder overskuddet på 865 mio. dollar.

Nike har blandt andet løftet indtjeningen ved at investere i innovation og ved at introducere mange nye produkter. Selskabet har også nydt godt af, at mode-trenden har bevæget sig mod afslappet og komfortabelt tøj - en tendens, der er blevet døbt "athleisure".

Det generelle marked er også åbnet i grønt, dog noget mere marginalt. Det brede S&P 500-indeks stiger i den indledende handel 0,1 pct., mens Dow Jones åbner 0,3 pct. højere. Nasdaq åbner derimod med et lille fald på knap 0,1 pct.

- S&P 500 har været meget stabil, hvilket faktisk er rigtig godt set i lyset af, hvor meget usikkerhed der er i markedet i øjeblikket, siger Heinz-Gerd Sonnenschein, strateg ved Deutsche Postbank, til Bloomberg News.

- Indekset har ligget tæt på rekordniveauer på et tidspunkt, hvor vi har bekymringer omkring vækst, Feds (den amerikanske centralbank, red) første renteforhøjelse og Grækenland. Det kunne alt sammen have udløst en korrektion, men markederne har bare bevæget sig sidelæns, siger han.

Hvis man zoomer væk fra Nike, Grækenland og Fed er der i en helt anden boldgade fokus på selskabet Zoetis, der er verdens største inden for lægemidler til dyr.

Zoetis er i vælten, fordi avisen Wall Street Journal sent torsdag kunne berette, at canadiske Valeant har snøren ude efter selskabet.

Rygterne fik aktien til at stige med hele 11,4 pct. i de sidste fem minutters handel torsdag. Festen er dog fuset ud fredag. Zoetis-aktien dykker 5,9 pct. til 52,14 dollar.

/ritzau/FINANS

 

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen