Berlingske Business

Aktier: Nets tager teten efter købstilbud

Nets kan være på vej til at blive købt, og det kan aflæses i en pæn kursstigning for selskabets aktie på børsen mandag morgen.

Samlet set er aktiehumøret i både Danmark og Europa ellers til den negative side. De toneangivende indeks i kontinentets finanshovedstæder falder med mellem 0,1 og 0,5 pct., og herhjemme starter C20 Cap med et lille dyk på 0,1 pct. til 1170,6. Sidste uge bød på fem dage med stigninger for det ledende danske aktieindeks.

Weekenden har bragt et valgresultat tæt på det ventede i Tyskland, men det lidt mere splittede parlament vil muligvis bekymre nogle investorer. Der kommer i øvrigt mere tysk nyt klokken 10 i form af det månedlige IFO-indeks.

NETS STIGER EFTER TILBUD

Nets lægger ud med en stigning på 6,3 pct. til 161,60 kr. oven på den dugfriske nyhed om et købstilbud på 165 kr. per aktie.

Det er kapitalfonden Hellman and Friedman samt en række mindre medinvestorer, der efter måneder med spekulation har valgt at byde officielt på selskabet.

Nets' største ejere, kapitalfondene Advent og Bain, har sagt ja til at sælge, og det samme har Nets' ledelse, som også sidder på en pæn portion aktier. Dermed har Hellman and Friedman allerede accept fra 46 pct. af kapitalen og er godt halvvejs mod de minimum 90 pct., selskabet vil have for at gennemføre købet.

Prisen værdisætter Nets til 33,1 mia. kr. og svarer til en præmie på 8,5 pct. i forhold til fredagens lukkekurs. Set over længere tid er tilbuddet 27 pct. over kursen før de første købsrygter 1. juli, mens Nets i sin tid blev børsnoteret til 150 kr. per aktie i september 2016.

Bestyrelsen anbefaler andre aktionærer at sælge.

- Vi mener, at tilbuddet er attraktivt for Nets' aktionærer. Hellman and Friedman henvendte sig til os i juni, og efterfølgende fik vi et antal andre interessetilkendegivelser og diskuterede med udvalgte tredjeparter. Efter at have overvejet alle muligheder, inklusive at fortsætte som børsnoteret selskab, er vi tilfredse med tilbuddet på 165 kr. per aktie som det mest attraktive alternativ, udtaler Nets-formand Inge Hansen.

MINDRE BEVÆGELSER I C20

I C20-indekset, som Nets for tiden ikke er en del af, er både nyhederne og udsvingene en del mindre. Toppen udgøres af Jyske Bank, Carlsberg og DSV, men ingen af dem bevæger sig mere end 0,4 pct. I bunden ligger Chr. Hansen med et fald på 1,4 pct.

Novo er i fokus qua en artikel i Berlingske Business, der omtaler en retssag i USA. Her vil medicinalselskabernes lobbyorganisation forhindre, at Novo og kollegerne tvinges til at offentliggøre hidtil fortrolige priser og rabatordninger på medicinen. Novo-aktien starter dagen 0,2 pct. højere.

Blandt børsens sideaktier bedømme investorer årsregnskabet fra Rovsing, der blev offentliggjort sent fredag aften, til et kursfald. Det viste også fortsatte røde tal på bundlinjen i 2016/17 trods vækst på toplinjen. I 2017/18 tror selskabet desuden på et fald i omsætningen og en nogenlunde stillestående driftsindtjening. Aktien falder 11,3 pct. til 0,189 kr.

NKT er blevet valgt som foretrukken leverandør af kabler til havmølleparken Triton Knoll. Ordren kan blive op mod 857 mio. kr. værd, men placeres formentlig først i endelig form i midten af 2018. NKT-aktien stiger 0,7 pct. til 541 kr.

Desuden er bilhandleren Andersen og Martini i fokus, efter at der sidste uge blev indgået en aftale om lavere registreringsafgifter på biler. Det fik aktien til at stige 18,4 pct. fredag til 74 kr., hvilket - renset for udbytter - er tæt på den højeste kurs nogensinde. Aktien starter mandagen med et plus på 2 pct. til 75,50 kr.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen