Berlingske Business

Aktier: Nets rider på købsbølgen i let positivt marked

. Nets er den store historie på ugens første dag på fondsbørsen, efter at en amerikansk kapitalfond har lanceret et købstilbud på 33 mia. kr.

Et køb har været rygtet i længere tid, men mandag blev det altså officielt, at fonden Hellman and Friedman vil købe hele Nets. Det sender aktien i betalingsselskabet i vejret.

Samlet set er aktiehumøret i både Danmark og Europa lunet op i dagens løb, så det toneangivende C20 Cap-indeks ligger ved 11.35-tiden 0,3 pct. højere i 1175,44. De toneangivende indeks i Europa ligger generelt set også i positivt terræn, men der er tale om små udsving.

- Markedet er generelt ganske fladt, i forhold til hvor vi lukkede sidste uge. Der har ikke været de helt store overraskelser i weekenden: valget i Tyskland gik nogenlunde som forventet, og der er heller ikke nogen nye udtalelser om konflikten omkring Nordkorea, opsummerer chefhandler Mads Zink fra Danske Bank.

Med til at trække op er en positiv dag for medicinalaktierne i Europa, og den tendens ses også herhjemme, hvor indekstunge Novo Nordisk trækker op via en stigning på 0,6 pct.

NETS STIGER EFTER TILBUD

Uden for C20 er det dog Nets, der løber med de store overskrifter. Aktien stiger 6,4 pct. til 161,90 kr. oven på den dugfriske nyhed om et købstilbud på 165 kr. per aktie.

Det er kapitalfonden Hellman and Friedman samt en række medinvestorer, der efter måneder med spekulation har lagt et officielt bud på selskabet.

Nets' største ejere, kapitalfondene Advent og Bain, har sagt ja til at sælge, og det samme har Nets' ledelse, som også sidder på en pæn portion aktier. Dermed har Hellman and Friedman allerede accept fra 46 pct. af kapitalen og er godt halvvejs mod de minimum 90 pct. af aktierne, fonden vil have fingre i for at gennemføre købet.

Tilbuddet værdisætter Nets til 33,1 mia. kr. og svarer til en præmie på 8,5 pct. i forhold til fredagens lukkekurs. Set over længere tid er tilbuddet 27 pct. over kursen før de første købsrygter den 1. juli, mens Nets i sin tid blev børsnoteret til 150 kr. per aktie i september 2016.

Bestyrelsen anbefaler andre aktionærer at sælge.

- Vi mener, at tilbuddet er attraktivt for Nets' aktionærer. Hellman and Friedman henvendte sig til os i juni, og efterfølgende fik vi et antal andre interessetilkendegivelser og diskuterede med udvalgte tredjeparter. Efter at have overvejet alle muligheder, inklusive at fortsætte som børsnoteret selskab, er vi tilfredse med tilbuddet på 165 kr. per aktie som det mest attraktive alternativ, udtaler Nets-formand Inge Hansen.

Analytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank udtaler, at prisen "ikke er helt skæv" for aktionærerne.

MÆRSK TOPPER C20; CHR. HANSEN DYKKER

I C20-indekset er både nyhederne og udsvingene generelt en del mindre. A.P. Møller-Mærsk er dog i fin form med en stigning på 2,2 pct. til B-aktien, der nu koster 12.370 kr.

- Udlandet har ligget og solgt pænt ud af Mærsk i flere uger, men i sidste uge vendte billedet, så de udenlandske nu er store på købssiden. Man kan også argumentere for, at den konglomeratrabat, der har været i Mærsk, skal minimeres på sigt, fordi de er på vej til at sælge alle oliedelene fra, siger Mads Zink.

I den anden ende af eliteindekset har Chr. Hansen det svært og falder 1,6 pct. til 539 kr. Meget af forklaringen skal formentlig findes i en analyse fra Goldman Sachs, som har sænket sin anbefaling af den danske ingrediensaktie til "neutral" fra tidligere "køb", viser data fra Bloomberg.

Kursmålet justeres samtidig marginalt til 565 kr. fra 568 kr. Det nye mål er dermed fortsat et stykke over kursen, og i analysen har Goldman da også ros til selskabet, men mener, at den fremtidige vækst er mere eller mindre afspejlet i aktien allerede.

Blandt børsens sideaktier er der kurstæsk til Rovsing oven på årsregnskabet, der blev offentliggjort sent fredag aften. Det viste fortsatte røde tal på bundlinjen i 2016/17 trods vækst på toplinjen. I 2017/18 tror selskabet desuden på et fald i omsætningen og en nogenlunde stillestående driftsindtjening. Aktien falder 16 pct. til 0,179 kr.

NKT er blevet valgt som foretrukken leverandør af kabler til havmølleparken Triton Knoll. Ordren kan blive op mod 857 mio. kr. værd, men placeres formentlig først i endelig form i midten af 2018. NKT-aktien stiger 1,8 pct. til 546,50 kr.

Bilhandleren Andersen og Martini er fortsat i fokus, efter at regeringen i sidste uge indgik en aftale om lavere registreringsafgifter på biler. Det fik bilaktien til at stige 18,4 pct. fredag til 74 kr., hvilket - renset for udbytter - er tæt på den højeste kurs nogensinde, og mandag fortsætter opturen med et løft på 6,8 pct. til 79 kr.

Der er desuden fortsat revanche til Bavarian Nordic oven på det kraftige kursfald forrige uge, da vaccinen Prostvac floppede i et studie. Aktien stiger mandag 5,4 pct. til 275,50 kr. og ligger dermed nu "kun" 38 pct. under kursen fra før de dårlige nyheder trods et fald på 48 pct. på selve den sorte dag.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen