Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Aktier: Nets i fokus igen i faldende aktiemarked

Billede
Berlingske Business skriver i dagens avis, at flere ting peger på, at Nets-aktien, som ikke har overskredet udbudsprisen på 150 kr. siden første handelsdag, blev prissat for højt, og processen bag prissætningen var problematisk. Det mener porteføljeforvalter i Carnegie Asset Management Kim Korsgaard Nielsen. Foto:

Betalingsservicekoncernen Nets vil fortsat i kritisk lys i onsdagens aktiehandel. Selskabet, hvis aktie steg med 2,5 pct. til 144,40 kr. - eller 5,60 kr. under udbudskursen fra 23. september - bliver udsat for kritik fra flere investorer, der mener, at de sælgende fonde og banker har oversolgt aktien.

Samlet ventes de danske aktier at vende snuden ned onsdag. Og det samme vil gøre sig gældende i Europa.

- Der er lidt negativ blæst omkring os - og jeg venter fald på omkring den halve procent i Europa i dag. Det danske kan godt gå lidt i en anden retning, da vi har nogle meget tunge aktier i C20 Cap. Men det peger ned i dag, vurderer Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, over for Ritzau Finans.

Tirsdag sluttede det danske eliteindeks 0,3 pct. højere i 1018,57, hvilket var en snert mindre end de europæiske. Men onsdag morgen peger futures på det tyske DAX-indeks ned med næsten 0,7 pct.

- Det er blandt andet Federal Reserves raslen med sablen, der er medvirkende til, at aktierne er under pres, siger senioraktierådgiveren.

KRITIK AF NETS

Berlingske Business skriver i dagens avis, at flere ting peger på, at Nets-aktien, som ikke har overskredet udbudsprisen på 150 kr. siden første handelsdag, blev prissat for højt, og processen bag prissætningen var problematisk. Det mener porteføljeforvalter i Carnegie Asset Management Kim Korsgaard Nielsen.

- Men vi må igen konstatere, at når kapitalfonde sælger noget i markedet, er de ret gode til at få de sælgende banker til at prisfastsætte deres ting meget højt. Det må vi som investorer lære af og være klar over, at den pris, de sætter, ikke altid er den rigtige, siger Kim Korsgaard til Berlingske.

Billede

Martin Munk havde set en udbudskurs på Nets på 130-150 kr. - og han peger på, at den endelige kurs på 150 kr. dermed lå i den høje ende.

- Vi er nok ikke helt uenige i kritikken. Og jeg ser frem til, at der kommer et regnskab, hvor vi får mere at vide om selskabet, siger Martin Munk.

Kritikken har lydt et stykke tid nu, og investeringsbanken ABG Sundal Collier har da også i en analyse konkluderet, at kursen skal ned i 130 kr.

TRYG I MODVIND

Forsikringsselskabet Tryg, der kommer med regnskab for tredje kvartal i næste uge, kan komme i fokus allerede i dag, da norske DNB har løftet kursmålet for aktien til 140 kr. fra 130 kr., mens anbefalingen "køb" fastholdes. Også svenske SEB har opjusteret kursmålet for aktien - dog kun med 3 kr. til 148 kr. Også her er anbefalingen "køb". Modsat har amerikanske Citi valgt at nedgradere sin anbefaling til "neutral" fra "køb".

- Især Citis nedgradering af anbefalingen kan godt komme til at rykke lidt på aktiekursen, vurderer Martin Munk.

Tryg steg med 2,9 pct. til 138,70 kr. tirsdag.

Der kommer onsdag nyt fra Novozymes' partner i alliancen BioAG, amerikanske Monsanto, der er ved at blive fusioneret med den tyske kemigigant Bayer. Monsanto kommer med regnskab for fjerde kvartal for det forskudte regnskabsår 2015/16 i eftermiddag.

Novozymes steg tirsdag med 0,7 pct. til 291,40 kr.

INGEN DRAMATIK I NKT

Martin Munk vurderer, at aktien i NKT kan komme lidt under pres. Det skyldes et udbud af nye og eksisterende aktier, som selskabet har gennemført for at finansiere det ventede køb af ABB HV Cables.

- Der er ingen dramatik i det her - men det kan komme til at give lidt pres på kursen, siger Jyske Banks senioraktierådgiver.

NKT faldt tirsdag med 0,4 pct. til 423,20 kr.

Novo Nordisk, der har været i strid modvind, steg med 0,1 pct. til 271,70 kr. tirsdag. Men det ser ud til, at vanskelighederne fortsætter for koncernen. Berlingske skriver onsdag, at den store amerikanske medicinindkøber Express Scripts monitorerer patienternes blodsukker digitalt og på den måde kan underløbe den danske medicinalgigants væksthåb, Tresiba.

Interesse kan der fortsat være for aktien i Struer-koncernen Bang & Olufsen, der steg tirsdag ovenpå regnskabet for første kvartal med 1,4 pct. til 70,50 kr. Regnskabet viste fremgang i både omsætning og indtjening, men bundlinjen er fortsat rød.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen