Berlingske Business

Aktier: Negativ månedsafslutning på let positiv april

USA NEW YORK STOCK EXCHANGE
Den negative afslutning på april skyldes, at den forventede sollide regnskabssæson ikke har været stærk nok til, at de amerikanske aktier har været i stand til at bryde ud af det seneste handelsinterval. Foto:

De amerikanske aktier lukkede april måneds sidste handelsdag i rødt. Alligevel blev april set over et en positiv måned oven på to på hinanden følgende måneden med kursfald.

Mandagens fald blev anført af sundhedssektoren, mens investorerne bekymrede sig over stigende omkostninger for virksomhederne og stigende oliepriser.

Det brede S&P 500-indeks lukkede med et tab på 0,8 pct. i 2648,05. Dow Jones-indekset sluttede med et fald på 0,6 pct. til 24.163,15, mens Nasdaq-indekset endte med et drop på knap 0,8 pct. i 7066,27.

Dermed kan aprils afkast gøres op til en gevinst i S&P 500-indekset og i Dow Jones-indekset på knap 0,3 pct., mens Nasdaq-indekset lige akkurat holdt næsen oven vande med et marginalt plus under 0,1 pct.

Tirsdag morgen tages der hul på maj i forårsgrønne farver. Futures på de tre vigtige stiger omkring 0,1 pct.

Den negative afslutning på april skyldes, at den forventede sollide regnskabssæson ikke har været stærk nok til, at de amerikanske aktier har været i stand til at bryde ud af det seneste handelsinterval.

»Resultaterne er indregnet i prissætningen. Der er ikke ret meget grund til at købe yderligere, så nu sidder markedet fast i mudderet,« siger chefstrateg Robert Phipps fra Per Stirling Capital Management i Austin, Texas, til Reuters.

13BUStrump-topleder-111610-.jpg

Og selv om virksomhedernes kvartalsresultater har været stærke, har deres forventningsafsnit givet anledning til bekymring for, at stigende råvarepriser og højere renter kan sænke overskudsmargenerne fremover.

Her spiller de midlertidige undtagelser fra stål- og aluminiumstolden ind. Undtagelserne udløber tirsdag med mindre den amerikanske præsident, Donald Trump, forlænger fritagelsen.

»Det kan blive den største negative faktor i denne uge. Det vil ikke blive værdsat af markedet,« siger chefanalytiker Stephen Massocca fra Wedbush Securities i San Francisco ifølge Reuters.

Mandagens nøgletal viste som ventet en stigning i privatforbruget i marts på 0,4 pct., mens indkomsterne med 0,3 pct. steg 1 basispoint mindre end ventet.

Inflationen målt på den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, foretrukne mål, kerneinflationsindikatoren PCE Core, viste som ventet en stigningstakt på 1,9 pct. på årsbasis i marts.

RØDT OVER HELE LINJEN

Der var fald i samtlige 11 underindeks i S&P 500.

Hårdest ramt var telesektoren, der blev trukket ned af en fusion mellem T-Mobile US og Sprint til et beløb på 26 mia. dollar. Sprint-aktien faldt 13,7 pct., og T-Mobile-aktien droppede 6,2 pct., hvilket smittede af i hele segmentet, der faldt 2,7 pct.

Sundhedssektoren fulgte telesektoren ned med et fald på 1,6 pct. efter fald i blandt andet Allergan på 5,2 pct., efter at selskabets administrerende direktør modsatte sig grundlæggende ændringer af lægemiddelvirksomhedens forretningsstrategi.

Samtidig blev Celgene ramt af et kursfald på 4,5 pct. i kølvandet af en vurdering fra Morgan Stanley, der venter en forsinkelse på op til tre år for Celgenes medikament mod sclerose.

Kun et selskab af segmentets 61 virksomheder sluttede positivt.

epaselect USA TRUMP BUHARI

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen