Berlingske Business
10:38Bjarne Corydon ny chef for Børsen

Aktier: Milde vinde blæser igen om Vestas i grøn start

Vindmølleproducenten Vestas overraskede alt og alle med sit regnskab for andet kvartal torsdag morgen, der blæste alle forventninger til side og samtidig indeholdt en stor opjustering af forventningerne.

Det sendte naturligt nok aktien til vejrs i torsdagens handel, og igen fredag kan der meget vel komme fokus på Vestas-papiret, efter at analytikerne har kigget detaljerne omkring regnskabet igennem og opdateret deres Excel-ark med kursmål og opdateringer.

Men også generelt set ser starten på fredagens aktiehandel ud til at blive let positiv, efter at det danske eliteindeks, C20 Cap, torsdag gik frem med 1,4 pct. til 1018,60. Fredag i sidste uge lukkede indekset i 1019,87, og dermed er der udsigt til nærmest status quo efter ugen, der ellers har været præget af et hav af regnskaber.

Vestas ser for anden handelsdag i træk ud til at løbe med langt den største del af rampelyset, efter at en stribe finanshuse ifølge data fra Bloomberg News har løftet deres kursmål for aktien oven på det imponerende regnskab.

ABG Sundal Collier har løftet sit kursmål til 630 kr. fra 520 kr. og fastholdt anbefalingen "køb", mens Barclays har løftet sit kursmål til 590 kr. fra 550 kr. og fastholdt anbefalingen "overvægt".

Hos Kepler Cheuvreux er kursmålet skruet op til 592 kr. fra 517 kr., og anbefalingen her er ligeledes stadig "køb", mens franske Société Générale har lagt 100 kr. til sit kursmål, der nu hedder 570 kr. og gentaget anbefalingen "hold".

Endelig har Nordea løftet sit kursmål for Vestas med en halvtredser til 600 kr. og gentaget "køb".

Vestas-aktien steg med 9,9, pct. til 535,50 kr. efter torsdagens regnskab.

AMBU OPJUSTERER

Fra regnskabsfronten er der fredag nyt fra Ambu, der tjener sine penge på hospitalsudstyr.

Og det gik godt i tredje kvartal af regnskabsåret 2015/16 - så godt, at selskabet opjusterer sine forventninger til hele året og nu venter en organisk vækst på 9 pct. mod tidligere 8-9 pct., mens der ventes en driftsmargin (EBIT) på 16-17 pct. mod tidligere ventet 15-16 pct.

De frie pengestrømme ventes øget til 275 mio. kr. mod den tidligere forventning om 150-175 mio. kr., og blandt andet derfor sættes der gang i et aktietilbagekøbsprogram på 78 mio. kr.

Ambu-aktien steg med 3,5 pct. til 294 kr. torsdag.

Entreprenørselskabet MT Højgaard, der er et delebarn mellem de børsnoterede selskaber Højgaard Holding, der sidder på 54 pct., og Monberg & Thorsen, som ejer 46 pct., har vundet en kontrakt på et broprojekt i Sverige.

Projektet udføres sammen med Skanska, og MT Højgaards andel af kontrakten har en værdi på 591 mio. svenske kr. - eller 463,9 mio. danske kr.

Senere på dagen afleverer MT Højgaard - og dermed også Højgaard Holding og Monberg & Thorsen - desuden regnskab for andet kvartal.

Højgaard Holding-aktien sluttede uændret i 327 kr. torsdag, mens Monberg & Thorsen endte uændret i 350 kr.

Regnskabsdagen rundes af med tal for tredje kvartal af regnskabsåret 2015/16 fra Brdr. Klee.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen