Berlingske Business

Aktier: Milde vinde blæser C20 i rekordretning

Der blæser igen milde vinde over aktiemarkederne i Europa fredag morgen, hvor markedet holder fast i de positive forventninger til en løsning på den græske gældskrise, og hvor Tysklands BNP-vækst viste sig stærkere end ventet.

Efter et kvarters handel stiger C20 Cap-indekset 0,5 pct. til 862,07 kr. og er dermed få promiller fra den hidtidige indeksrekord på 866,36 fra slutningen af januar. 18 af indeksets 20 aktier stiger, de fleste dog med mindre end 1 pct.

Mens der ikke er nogen danske regnskaber i kalenderen fredag, hvor vinterferien lægger en dæmper på de planlagte aktiviteter, er der dog alligevel en håndfuld nyheder i markedet.

A.P. Møller-Mærsk har sammen med sine fire partnere afleveret en feltudviklingsplan for Johan Sverdrup-oliefeltet til Norges olie- og energiminister, Tord Lien. Maersk Oil står til at få 8,12 pct. af det store offshorefelt, som ejes sammen med Statoil, Petoro, Lundin Petroleum og Det norske oljeselskap. Men sidstnævnte er så utilfreds med fordelingen, at det ikke har underskrevet aftalen, men ønsker mægling fra de norske myndigheder om ejerskabet af feltet. Mærsk B-aktien stiger 0,8 pct. til 13.060 kr. i den tidlige handel.

Franske Nexans, som NKT konkurrerer med på markedet for søkabler, fik et større underskud end ventet i de sidste tre måneder af 2014. NKT kommer selv med regnskab for fjerde kvartal om præcis to uger. NKT starter dagen 0,2 pct. højere i 353 kr.

Store stigninger i råvaresegmentet har givet pæne kursløft til minesektoren i Asien fredag morgen, og FLSmidth starter også dagen i fremgang. En del af løftet, på 1,1 pct. til 287 kr., kan dog være tale om lidt revanche fra torsdagens fald på 4,3 pct., efter at FLSmidths årsregnskab skuffede markedet.

Vindmøllekoncernen Vestas fik selv en smule oprejsning torsdag ovenpå kursskredet i forbindelse med regnskabet onsdag, der bød på forsigtige 2015-forventninger. Norske ABG Sundal Collier har dog fredag sænket kursmålet for vindmølleaktien til 285 kr. fra 300 kr., mens fredag morgen byder på en ordre på 48 MW til Vestas. Aktien stiger 1,3 pct. til 271,70 kr., men er stadig knap 10 kr. fra kursen inden regnskabet.

Topscoreren i C20 Cap er dog Chr. Hansen, som har modtaget anbefalingen "outperform" i en ny analyse fra franske Exane BNP Paribas. Ingrediensaktien stiger 1,7 pct. til 277,80 kr.

SAS vil flytte fly til mindre produktionsselskaber i stigende hast i de kommende år ifølge branchesitet Check-in.dk, der har set et internt SAS-notat. Og fra storbanken HSBC er der en hævet anbefaling af fly-aktien til "overvægt" fra "neutral", mens kursmålet samtidig løftes til 17,03 kr. fra 14,71 kr. SAS-aktien letter da også fra morgenstunden og handles 3 pct. højere i 13,90 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen