Berlingske Business

Aktier: Microsoft tager mindre hop efter stor fyringsrunde

Microsoft stjæler overskrifterne på et rødt amerikansk aktiemarked onsdag, efter at softwaregiganten har varslet en stor fyringsrunde, der rammer op mod 7800 ansatte inden for primært telefonhardware.

Det amerikanske selskab tager i forbindelse med fyringsrunden en nedskrivning på 7,6 mia. dollar og har derudover restruktureringsudgifter på 750-850 mio. dollar.

Årsagen til de mange tusinde jobnedlæggelser er, at Microsoft vil skærpe sit fokus og anvende sine ressourcer bedre inden for telefoniområdet, som blev udvidet kraftigt ved købet af Nokias telefonidivision sidste år. Microsoft-aktien åbner i svagt positivt terræn med en stigning på 0,4 pct. til 44,49 dollar.

Det generelle marked er derimod åbnet i minus. S&P 500-indekset falder 0,8 pct. i den indledende handel, mens både Nasdaq og Dow Jones dykker 0,9 pct.

Ifølge Bloomberg News skyldes faldene nervøsitet omkring den seneste måneds udvikling på de kinesiske aktiemarkeder, hvilket får investorerne til at holde sig fra købsknappen.

På omkring en måned er de kinesiske aktier faldet med omkring 30 pct. i værdi, og eksperter spekulerer i, at den store nedtur kan medføre en yderligere opbremsning af væksten i Kina.

- Folk er blevet rimelig nervøse nu. Mine kunder begynder at blive mere bekymrede omkring Kina, end de har været omkring Grækenland. Grækenland er priset ind i aktierne, uanset hvad det ender med, siger Ross Yarrow, direktør for amerikanske aktier ved fondsmæglerselskabet Robert W. Baird & Co., til Bloomberg News.

- Hvis man derimod bare ser på størrelsen på Kinas aktiemarked: Det taber hver dag flere gange størrelsen af Grækenlands BNP. Kina har potentialet til at have en stor effekt på globalt plan, siger Ross Yarrow.

De kinesiske myndigheder har ellers iværksat flere forskellige tiltag, der skal forhindre yderligere kursfald, men hidtil uden den store effekt.

Den voldsomme nedtur har betydet, at mere end 1000 selskabers aktier ifølge Bloomberg News er blevet suspenderet fra handlen.

Hvis man skuer væk fra Kina, bliver der onsdag sparket gang i regnskabssæsonen i USA, når aluminiumsproducenten Alcoa indleder showet.

Det sker dog først efter børslukketid, så det vil først være torsdag, at investorerne kan handle på regnskabet. Forud for regnskabet venter analytikerne ifølge Bloomberg News en justeret indtjening per aktie på 0,22 dollar i andet kvartal. Alcoa-aktien falder 1,2 pct. til 10,93 dollar efter få minutters handel onsdag.

Senere onsdag vil investorerne også kunne læse referatet fra det seneste møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Det kan muligvis give en indikation af, hvornår banken har tænkt sig at hæve renten.

/ritzau/FINANS

 

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen