Berlingske Business

Aktier: Medvind med Tryg i toppen

aaa
Foto:

Et stærkt comeback til de amerikanske aktier giver medvind på det danske aktiemarked torsdag morgen, hvor C20 Cap stiger med 0,9 pct. pct. til 932,5 efter fald på 3,3 pct. onsdag.

Det er forsikringsselskabet Tryg, der lægger bedst ud fra start. Aktien stiger med 4,9 pct. til 118,10 kr. Men i toppen ligger også Novo Nordisk og FLSmidth, der stiger henholdsvis 2,6 pct. til 363,90 kr. og 2,2 pct. til 220,50 kr.

Torsdag morgen kom det frem, at Novo Nordisk Fonden har øget sin ejerandel i ingeniørkoncernen FLSmidth og nu ejer 7.700.000 styk aktier, hvilket svarer til 15,02 pct. af den samlede nominelle aktiekapital i FLSmidth.

Tryg kom med et godkendt regnskab før børsåbning, som viste at forsikringsselskabet kom bedre ud af fjerde kvartal af 2015 end ventet af analytikerne. Nettoresultatet landede i fjerde kvartal på 721 mio. kr., hvor analytikerne ifølge et medianestimat indsamlet af Ritzau Estimates havde ventet et resultat på 553 mio. kr.

Resultatet af selve forsikringsdriften faldt til 522 mio. kr. fra 775 mio. kr. i fjerde kvartal 2014. Her havde analytikerne ventet et resultat på 599 mio. kr.

- Regnskabet fra Tryg ser fint ud med en stærkere bundlinje end forventet af markedet. Samtidig leverer selskabet både aktietilbagekøb og udbytte på linje med vores forventninger, men en smule over det, som markedet forventede. Alt i alt er det godkendt, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Efter et kvarters handel ligger blot én aktie i rødt - Vestas, der falder med 1,6 pct. til 415,90 kr. Vindmølleselskabet oplyste onsdag efter børsens lukketid, at det har købt den tyske serviceudbyder Availon for 657 mio. kr. på gældsfri basis.

Finanshuset Kepler Cheuvreux har efterfølgende løftet kursmålet til 525 kr. fra 500 kr. Anbefalingen er stadig "køb".

Exane BNP Paribas har omvendt sænket sin anbefaling af Vestas-aktien til "underperform" fra "outperform". Samtidig har finanshusets analytikere skåret kursmålet til 395 kr. fra 445 kr.

- Generelt kan billedet hurtigt ændre sig på grund af den volatilitet, der er i markederne. Alt i alt bliver det en spændende dag med rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB). Centralbankchef Mario Draghi har tidligere haft en god evne til at berolige markederne lidt. Og det ville være passende med den uro, vi har, siger Martin Munk.

Udenfor C20 Cap falder rederiet Norden med 2,3 pct. til 86,35 kr. Rederiet har nedskrevet værdien af sin tørlastflåde og hensat 340 mio. dollar, svarende til godt 2,3 mia. kr., uden likviditetseffekt. Det oplyste rederiet via fondsbørsen onsdag efter børslukketid.

- Nu kommer der en yderligere nedskrivning fra Norden, og det følger den tendens, vi har set i sektoren, siger Martin Munk.

Nordea har sænket sit kursmål for aktien til 120 kr. fra 165 kr. Anbefalingen lyder fortsat på "køb".

Tilbage i eliteindekset rejser Novozymes, der har været ude i kursfald, efter at regnskabet for fjerde kvartal blev offentliggjort tirsdag - med en nedjustering af forventningerne til den langsigtede vækst, sig en smule. Selv om selskabet har fået justeret på anbefaling og kursmål hos et par finanshuse, stiger aktien med 1,6 pct. til 265,10 kr.

Det er SEB, der sænker sin anbefaling til "hold" fra "køb". Kursmålet er samtidig skåret med 100 kr. til 290 kr. Også Jyske Bank skruer ned for kursmålet til 275 kr. mod tidligere 320 kr. Anbefalingen fastholdes her på "reducer".

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen