Berlingske Business

Aktier: Massive stigninger fortsatte efter weekenden

US-DOW-SOARS-OVER-300-POINTS-AS-CORPORATE-EARNINGS-CONTINUE-TO-B
Fredagens kraftige stigninger på Wall Street fortsatte i uforandret takt mandag, hvor de store amerikanske aktieindeks igen lukkede med plusser på over 1 pct. Foto:

Fredagens kraftige stigninger på Wall Street fortsatte i uforandret takt mandag, hvor de store amerikanske aktieindeks igen lukkede med plusser på over 1 pct.

Bekymringer over stigende renter er fejet ind under gulvtæppet efter nye rentefald, mens investorerne i stedet fokuserer på det økonomiske vækstbillede.

Mandag lukkede S&P 500-indekset med en gevinst på 1,2 pct. i 2779,60. Dow Jones-indekset sluttede med et plus på knap 1,6 pct. i 25.709,27, mens Nasdaq endte med dagens mindste stigning, der dog løb op i 1,1 pct. til 7421,47.

Omsætningen lå med 6,3 mia. aktier lidt lavere end det 20-dages glidende gennemsnit, der var præget af en usædvanlig høj omsætning i de urolige dage i midten af februar. Gennemsnittet er på 8,4 mia. aktier.

Tirsdag morgen er investorerne lidt mere i tvivl, om stigningerne kan holde. De amerikanske futures ligger med fald på 0,1-0,2 pct. - størst i det brede S&P 500.

Det bredere marked målt ved S&P 500 lukkede mandag kun 3,2 pct. under det hidtidige højdepunkt fra den 26. januar.

21BUSDet-OEkonomiske-Raad-1.jpg

Volatilitetsindekset VIX, der bruges til at vurderer markedets nervøsitet, dykkede også endnu en smule mandag, men ligger stadig over niveauet, som blev set før S&P nåede toppen i januar.

Den amerikanske 10-årige statsobligationsrente fortsatte de seneste dages vigende tendens og endte på 2,86 pct. efter at have toppet i 2,96 pct. i sidste uge.

- Det giver en vis lettelse, at renten ikke bare fortsætter op. Samlet set bliver indtjeningsdataene ved med at øges. Investorerne har stadig tillid til den globale økonomi, siger markedschef Keith Lerner fra SunTrust Advisory Services i Atlanta til Reuters.

Chefen for Federal Reserve i St. Louis, James Bullard, sagde i en tale mandag, at der er flere grunde til, at lave renter sandsynligvis vil være ønskelige i hele Feds prognoseperiode.

USA-STOCKS/

Kommentarer fra centralbanken er i fokus i indeværende uge, idet den ny topchef, Jerome Powell, for første gang skal fremlægge den halvårlige redegørelse for Federal Reserves pengepolitik over for Kongressens finansudvalg tirsdag og torsdag.

Blandt de førende S&P 500-sektorer blandede teknologi sig i toppen med en stigning på 1,6 pct., industrisegmentet steg 1,4 pct., mens finanssektoren lagde 1,5 pct. til værdien.

- De brede gevinster på tværs af de cykliske sektorer afspejler investorernes fokus på økonomisk styrke, pointerede Keith Lerner.

HP Inc steg 6 pct., og AMD, Cisco og Intel øgede alle 3 pct. Apple-aktien lukkede 2 pct. højere.

Mærsk-skibet på ret køl efter begivenhedsrigt 2017

Stålbranchen fik hjælp af præsident Donald Trump, der ønsker at lægge en hård linje med hensyn til import af stål og aluminium. AK Steel og US Steel steg begge mellem 2 pct. og 3 pct.

Halvlederkoncernen Qualcomm øgede lige under 6 pct., efter Reuters rapporterede om, at Qualcomm er i dialog med Broadcom om et nyt og højere bud på halvlederproducenten.

Berkshire Hathaway's aktie steg omkring 4 pct., efter den årlige oversigt viste en stigning i konglomeratets indre værdi på 13 pct. i fjerde kvartal 2017 på baggrund af en reduceret skattebyrde efter den amerikanske skattereform.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen