Berlingske Business

Aktier: Markedet skrider fra syvårigt højdepunkt

Der pustes ud på de europæiske aktiemarkeder fredag eftermiddag. Det toneangivende paneuropæiske Stoxx 600-indeks falder fra det højeste niveau i syv år - dog blot med 0,2 pct.

Græske banker falder på ny, mens markedsdeltagerne holder vejret, inden landets nye regeringschef, Alexis Tsipras, på søndag ventes at komme med en mere detaljeret udmelding om sine politiske planer.

Alpha Bank og Nationalbank of Greece falder henholdsvis 6,2 og 4,4 pct. Nedturen sker på trods af, at en kilde fortæller Bloomberg News, at Den Europæiske Centralbank (ECB) planlægger at tillade den græske centralbank at stille op til 59,5 mia. euro i nødlikviditet til rådighed for græske banker.

I Storbritannien falder ingrediensvirksomheden Tate & Lyle med 12,3 pct. efter en kvartalsopdatering. Her fremgår det, at et af koncernens forretningsområder inden for ingredienser udvikler sig svagere end ventet.

Faldet i Tate & Lyle er det største i Stoxx 600-regi. Med på top ti-listen over de mest ramte aktier er også danske DSV. Transportkoncernens regnskab skuffede på en lang række punkter, og det sender aktien baglæns med 4 pct.

Modekoncernen Hugo Boss slap heller ikke helt elegant fra fjerde kvartal, hvor såvel omsætning som driftsindtjening haltede efter analytikerforventningerne. Det har fået investorerne til at klippe 3 pct. af aktiekursen.

Norske Statoil stiger til gengæld 0,6 pct. trods en regnskabsskuffelse. Selskabets administrerende direktør siger ifølge nyhedsbureauet TDN Finans, at Statoils balance er solid, og at selskabet stadig vil kunne drives inden for den målsatte ramme for gælden på 15-30 pct. - selv med en oliepris på 60 dollar.

I den forbindelse skal udbyttepolitikken være forudsigelig i de første tre kvartaler, hvorefter eventuelle justeringer af udbyttet kan komme i fjerde kvartal.

Finske Outotec, der ligesom FLSmidth leverer udstyr til mineindustrien, leverede et underskud på 1,1 mio. euro før skat i fjerde kvartal. Det kom som en overraskelse for markedet, der ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet et overskud på 13,8 mio. euro. Aktien stiger imidlertid 0,1 pct.

/ritzau/FINANS

 

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen