Berlingske Business
08:37Firmaernes salg har aldrig været større

Aktier: Markante stigninger i USA efter Kina-hop og Buffett-opkøb

De amerikanske aktier viste positive takter i løbet af mandagens handel efter store kursstigninger på de kinesiske aktiemarkeder tidligere på dagen og et super-opkøb af Warren Buffetts Berkshire Hathaway.

S&P 500-indekset lukkede mandag med en stigning på 1,3 pct. til 2104,18. De tunge aktier i Dow Jones hoppede 1,4 pct. op til 17.615,17, og teknologiaktierne i Nasdaq-indekset fulgte trop med et plus på 1,2 pct. til 5101,80.

Omsætningen lå tæt på normalen med 790 mio. aktier handlet på New York Stock Exchange, mens Nasdaq-børsen omsatte - i forhold til normalen - mere beskedne 1,75 mia. aktier.

Til gengæld er det slut med de positive tendenser tirsdag morgen. En de facto devaluering af den kinesiske yuan tirsdag morgen har sendt den amerikanske dollar mod nye højder mod en lang række fjernøstlige valutaer, mens amerikanske indeksfutures vender snuden direkte ned med fald på godt 0,4 pct.

Fra start var der mandag lagt op til stigninger, efter at de ellers så uroprægede kinesiske aktier var steget kraftigt i mandagens handel.

- Det hele startede med en stigning i de kinesiske aktier på 5 pct., og så fik vi en test af det 200-dages glidende gennemsnit for S&P plus opkøbsaktiviteten med Berkshire og PCP (Precision Castparts, red.). Det gav alt sammen god grund til at løfte markedet, siger aktiehandler Mark Kepner fra Themis Trading i New Jersey til Bloomberg News

Kinas aktiemarkeder steg mandag morgen på håbet om, at Beijing-regeringen vil accelerere omstruktureringen af ​de ​statsejede-dominerede virksomheder. Desuden gav weekendens skuffende eksport data anledning til spekulationer om nye stimulus er på vej.

Fra selskaberne var mandagens store nyhed, at investeringsselskabet Berkshire Hathaway annoncerede købet af Precision Castparts (PCP). PCP fremstiller metalkomponenter for flyindustrien, og handlen har en værdi af 37,2 mia. dollar. PCP-aktien steg 19 pct., mens Berkshire Hathaway faldt 0,1 pct.

Det sociale medie Twitter kom stærkt tilbage efter sidste uges øretæver. Selskabet har indledt et samarbejde med den amerikanske football-organisation NFL i stil med det tidligere samarbejde i sæsonerne 2013 og 2014. Det betyder, at en stor mængde nyheder fra NFL nu bliver "break'et" på Twitter.

Samtidig kom det frem, at direktør og medstifter Jack Dorsey har købt ef aktiepost på 31.627 aktier til en pris på 875.000 dollar. Twitter steg 9,1 pct.

Efter børstid fremlagde den amerikanske tøjkæde Gap regnskab for andet kvartal, og også juli-dataene for salget blev offentliggjort. Gaps overskud og omsætning lå en kende under analytikernes estimater, og ikke overraskende var det den stærke dollar, som bar hovedansvaret for de sløje resultater.

Salgstallene for den sammenlignelige butiksportefølje i de forskellige enheder viste til gengæld, at Gap Globals salg "kun" faldt 7 pct. i juli mod det forventet drop på 7,2 pct.

Gap faldt marginalt i eftermarkedet oven på en stigning i den ordinære handel på 1,1 pct.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen