Berlingske Business

Aktier: Mærsks udbyttefest holder C20 på afstand af de magiske 1.000

Tirsdag fragår der et udbytte på rekordhøje 1971 kr. fra de to A.P. Møller-Mærsk-aktier, og det tager i høj grad overskriften på det danske aktiemarked tirsdag, der dog er åbnet i plus og har kurs mod endnu en rekord.

Efter kort tids handel stiger C20 Cap-indekset 0,3 pct. til 992,88 på trods af fald i de to tungt vægtende Mærsk-aktier, men det skyldes ifølge Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje, at der er korrigeret for udbyttet i indekset. Mandag steg indekset 1,7 pct., hvilket resulterede i den 22. lukkerekord i 2015, og det tyder på, at nummer 23 kan være på vej.


Tirsdagens udbytte fra Mærsk består dels af et almindeligt udbytte på 300 kr. per aktie samt et ekstraordinært udbytte på 1671 kr., som stammer fra konglomeratets salg af sin 20 pct. store aktiepost i Danske Bank. Samlet set sender Mærsk hele 43 mia. kr. tilbage til selskabets aktionærer, som dog må vente til tirsdag påske, før at pengene fra udbytterne ruller ind på kontiene.

Mærsk-aktierne falder dog begge to mindre end den samlede udbyttebetaling på 1971 kr., så ser man bort fra det, er der rent faktisk tale om stigninger. Mærsk A-aktien falder 9,9 pct. - eller 1570 kr. - til 14.240,00 kr. mens Mærsk B-aktien falder 9,9 pct. - eller 1620 kr. - til 14.790,00 kr. Faldene placerer aktierne på de to nederste pladser i C20 Cap-indekset.


Det er ikke kun Mærsk-aktierne, der er påvirket af udbytter tirsdag. På Vestas' generalforsamling mandag blev det besluttet at udbetale et udbytte på 3,90 kr., hvilket er første gang i 12 år, at vindmøllekoncernen sender penge retur til aktionærerne.


Udbyttet fragår tirsdag, men Vestas ligger alligevel i beskedent plus, hvilket kan skyldes, at den danske vindmølleproducent forud for handelsstart har fået løftet kursmålet hos den franske storbank Société Générale til 300 kr. fra 265 kr., mens den neutrale anbefaling "hold" bliver gentaget.

Vindmølle-aktien stiger 0,03 pct. til 290,3 kr. kort inde i tirsdagens handel.


Vestas vil desuden være i fokus, når Østre Landsret klokken 10 afsiger dom i en sag mellem Vestas og If Skadeforsikring, der handler om skader på vindmøllefundamenter i Tyskland i 2010 og drejer sig om et trecifret millionbeløb.

I toppen af C20 Cap-indekset finder man biotekselskabet Genmab, der fortsætter de seneste dages stigninger. Genmab-aktien stiger i den indledende handel 1 pct. til 538,00 kr.


I toppen ligger også ingredienskoncernen Chr. Hansen, der har fået lagt en tier på kursmålet hos det norske finanshus ABG Sundal Collier. Chr. Hansen stiger fra morgenstunden 0,6 pct. til 322,50 kr. og fortsætter dermed de positive takter fra mandag, hvor aktien satte kursrekord efter en stigning på 1,6 pct.

ABG har også løftet kursmålet for DSV, så det nu hedder 240 kr. mod tidligere 215 kr. Børshusets anbefaling er uændret "køb". DSV-aktien stiger 0,8 pct. til 218,70 kr.


ISS ligger også i plus i den indledende handel. Servicekoncernen fik efter børslukketid mandag et skulderklap af det amerikanske kreditvurderingsbureau S&P, som bekræftede ratingen "BBB-", men opjusterede udsigterne for ratingen, som nu er "positive" mod tidligere "stabile". ISS-aktien stiger fra åbningen 0,7 pct. til 222,10 kr.


Blandt selskaberne uden for C20 vil der tirsdag være regnskab fra det konkurstruede grønlandske efterforskningsselskab Nunaminerals, som offentliggør tal for 2014. Selskabets egne forventninger lyder på et underskud på 85 mio. kr.


Uanset hvordan regnskabet falder ud, vil det dog ikke få nogen indflydelse på koncerns aktiekurs, da Nunaminerals-aktien har været suspenderet for handel siden 20. februar, hvor det grønlandske selskab meddelte, at man er i gang med at finde en løsning, der kan sikre den fremtidige drift.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen