Berlingske Business

Aktier: Mærsks salg af Tankers får pæn modtagelse

144055459.jpg
Investorerne tager onsdag morgen pænt imod A.P. Møller-Mærsks salg af rederiet Maersk Tankers for knap 7,3 mia. kr. Foto:

Investorerne tager onsdag morgen pænt imod A.P. Møller-Mærsks salg af rederiet Maersk Tankers for knap 7,3 mia. kr.

Samtidig har Genmab, DSV og også SAS fået en god start på onsdagen, mens det generelle marked er præget af små udsving, inden rentemødet i den amerikanske centralbank i aften.

C20 Cap-indekset ligger 0,3 pct. højere i 1166,98.

A.P. Møller-Mærsk har taget det andet store skridt mod at indfri den strategi, der blev offentliggjort 22. september sidste år om at sælge Mærsks olierelaterede aktiviteter - Oil & Gas, Supply, Tankers og Drilling.

Salget af Oil & Gas til franske Total i sidste måned er blevet fulgt af et salg af Maersk Tankers til et selskab ejet af A.P. Møller Holding. Da transaktionen er sket mellem nærtstående parter, er der indhentet en fairness opinion hos et par udenlandske banker.

262127447.jpg

Det er i øvrigt aftalt, at købsprisen kan blive justeret op til 200 mio. dollar højere, dels hvis tankskibsmarkederne forbedres grundet højere skibsværdier, dels hvis køber videresælger skibe til en højere pris end købesummen og højere end en aftalt minimumsforretning, oplyser Mærsk.

B-aktien i Mærsk stiger 0,5 pct. fra åbningen og ligger dermed midt i C20-feltet.

Helt i toppen ligger DSV til en stigning på 1,4 pct. til 464,40 kr., hvilket vil være rekord, hvis det holder dagen. Fremgangen kommer efter et rygklap fra Nordea, der fastholder anbefalingen "køb", men hæver kursmålet til 540 kr. fra 475 kr. Det nye kursmål ligger næsten 18 pct. over slutkursen tirsdag på 458,10 kr.

Yderligere er der muligvis inspiration at hente for den danske logistikgigant på onsdagens kapitalmarkedsdag hos den schweiziske branchekollega Kuehne + Nagel.

Konkurrenten oplyser forud for kapitalmarkedsdagen, at det fortsat har som ambition at vokse mere end markedet, og at opkøb skal være med til at indfri ambitionerne.

SALGET AF DARZALEX TAGER TIL

For Genmab har morgenen budt på pæne salgstal fra USA. Genmabs kræftmiddel Darzalex passerede i august et salg på en halv milliard kr. alene i USA.

»Efter et par måneder med skuffelser kommer der nu et rigtigt stærkt tal. Så jeg vil tro, at det kan understøtte aktien i dag,« siger senioraktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans.

En opgørelse fra analysehuset analysehuset Symphony Health, som har estimeret salget til blandt andet hospitaler og lægeklinikker, indikerer, at Genmabs partner Janssen solgte Darzalex for 91,4 mio. dollar, eller 567 mio. kr., i august. Det er en stigning på lige over 25 pct. i forhold til salget måneden før, der dog var relativt afdæmpet og faldt fra juni.

Genmab-aktien er åbnet 1,1 pct. højere i 1447 kr. og ligger inden for rækkevidde af lukkerekorden fra marts på 1482 kr.

394537039.jpg

Chr. Hansen, der satte rekord så sent som den 11. september med 560,50 kr., får senere onsdag nyt fra den amerikanske storkunde og fødevareproducent General Mills, der kommer med regnskab. Onsdag stiger aktien med 0,7 pct. til 556 kr.

For SAS har onsdagen budt på endnu en positiv analytikerkommentar. Tirsdag løftede Nordea sin anbefaling af flyaktien til "køb", og onsdag morgen er det kommet frem, at den britiske storbank HSBC har løftet sit kursmål til 21,45 kr. fra 19,42 kr. Det berettiger stadig til anbefalingen "køb".

SAS-aktien stiger 1 pct. til 19,40 kr. og er steget samlet 81 pct. i år.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen