Berlingske Business
09:19Svenskere forsinker købet af Nets - tilbudsperiode forlænges

Aktier: Mærsk trækker eliteindekset i lille plus

De danske eliteaktier er iført grønne klæder fra morgenstunden fredag, hvor Mærsk-aktierne placerer sig helt i toppen af indekset.

Kort efter børsåbningen stiger det danske C20 Cap-indeks 0,2 pct. til indeks 1051,46, efter at det danske eliteindeks lukkede med et dyk på 0,5 pct. torsdag.

Investorerne afventer den amerikanske jobrapport, der offentliggøres i løbet af eftermiddagen. Rapporten er meget imødeset for tiden, fordi den kan være en retningspil for, hvornår den amerikanske centralbank næste gang hæver renten.

Mærsk i top

Aktierne i A.P. Møller-Mærsk sejler til tops lige efter åbningen, hvor B-aktien ligger med en stigning på 1 pct. til 8685 kr. Mærsks containerrederi, Maersk Line, kunne da også i den forgangne uge se priserne på containerfragt stige. Olieprisen understøtter også konglomeratets stigning, da den fredag morgen ligger over 50 dollar per tønde Brent-olie.

Coloplast placerer sig derimod i bunden af eliteindekset med et fald på 0,8 pct. til 494,30 kr. Det sker, efter at DNB ifølge data fra Bloomberg har sænket anbefalingen af selskabets aktie til "hold" fra "køb" og skåret kursmålet til 550 kr. fra 580 kr.

Vestas har omvendt fået løftet kursmålet til 570 kr. fra 550 kr. af finanshuset Barclays. Anbefalingen er fortsat "overvægt", skriver nyhedsbureauet Reuters. Fredag stiger aktien 0,2 pct. til 474,10 kr.

Der er meldinger om, at Lundbeck kandiderer til et comeback i C20-indekset i forbindelse med junirevisionen. Det kan eventuelt ske på bekostning af Tryg eller FLSmidth.

Fredag stiger Lundbeck-aktien 0,4 pct. til 261 kr., FLSmidth ligger uændret i 241,10 kr., mens Tryg går 0,2 pct. tilbage til 128,90 kr.

Jyllands-Posten Erhverv beretter desuden om, at regnskabstallene for 2014 for Carlsberg UK er blevet offentliggjort med otte måneders forsinkelse. Tallene viser, hvorfor Carlsberg var nødt til at nedskrive og omstrukturere den britiske forretning for 600 mio. kr. Carlsberg åbner med en stigning på 0,4 pct. til 648 kr.

Købstilbud tiltrækker opmærksomhed

Torsdag udløb købstilbuddet fra hollandske Qiagen på Exiqon, og i dag forventes resultatet at blive offentliggjort. Qiagen har budt 18 kr. per aktie i selskabet, og hollænderne har betinget at få accepter fra aktionærer, der ejer mindst 90 pct. af den samlede aktiekapital i selskabet. En gruppe småaktionærer er dog ikke tilfredse med tilbuddet, og gennem hjemmesiden Exiqongruppen.dk forsøger de at presse Qiagen op i pris. Købstilbuddet udløb i første omgang 18. maj, men blev dengang forlænget, da kun 81,37 pct. af aktionærerne havde accepteret det. Aktien falder 1,1 pct. til 17,50 kr.

Boconcept offentliggjorde torsdag, at kapitalfonden 3i via selskabet Layout Bidco tilbyder at købe møbelkæden og tage den af børsen. Fonden har lagt et bud på 500 kr. per B-aktie. Layout Bidco har opnået forhåndstilsagn svarende til 67,5 pct. af den samlede kapital og 81,5 pct. af stemmerettighederne i møbelvirksomheden. Boconcept kom desuden også med foreløbige regnskabstal for fjerde kvartal torsdag, og det viste en vækst i det sammenlignelige salg på 12,9 pct. Torsdag sendte investorerne aktien op med 10,3 pct., og fredag stiger aktien 0,2 pct. til 497 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen