Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Aktier: Mærsk trækker C20 i lille minus

Billede
Efter ti minuttes handel ligger C20 Cap-indekset 0,4 pct. lavere i 1021,29 efter en stigning onsdag på 0,4 pct. Foto:

Det danske aktiemarked følger fra åbningen torsdag i hælene på fald på de asiatiske børser, efter at de amerikanske børser onsdag aften havde sat stigninger over styr.

Efter ti minuttes handel ligger C20 Cap-indekset 0,4 pct. lavere i 1021,29 efter en stigning onsdag på 0,4 pct.

- Der vil være fokus på alle de nøgletal, der kommer fra USA, og i særdeleshed på tal for udviklingen i det amerikanske detailsalg, siger afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

Det amerikanske S&P 500-indeks faldt onsdag omtrent 0,5 pct. efter dansk børslukketid for at lukke næsten uændret. Det har smittet af på de asiatiske markeder - og nu også i Europa.

- Energisektoren var presset i USA i går på baggrund af den lave oliepris. Det er også det billede, vi har set i Asien her til morgen. Vi så også, at der var en ganske pæn interesse for biotekaktier i den amerikanske aktiehandel, siger Ole Kjær Jensen.

I bunden af C20 ligger Mærsk-aktierne, efter at Danske Bank har sænket anbefalingen af aktierne til "hold" fra tidligere "køb". Mærsk B ligger 0,6 pct. lavere i 10.240 kr.

Bedre går det for Nordea, der uden selskabsspecifikke nyheder stiger 0,5 pct. til 65,35 kr. Udsvingene er dog meget begrænsede blandt C20-aktierne, med sving mellem et fald på 0,6 pct. og en stigning på 0,5 pct.

NØGLETAL NÆRSTUDERES FORUD FOR FED-MØDE

Dagens amerikanske nøgletal omfatter ud over detailsalget også tal for industriproduktionen og nytilmeldte ledige og er i særlig fokus her få dage før næste uges rentemøde i Federal Reserve 20.-21. september.

Styrken af nøgletallene kan påvirke markedets forventninger til kommende pengepolitiske stramninger, men markedet indpriser nu kun en beskeden sandsynlighed på 20 pct. for en renteforhøjelse allerede på næste uges møde.

- Vi kan se, at sandsynligheden for en rentestigning af Federal Reserve i næste uge er faldet til omkring 20 pct., så den er kommet pænt ned på det seneste. Men det er klart, at nøgletallene vil få en del bevågenhed i dag, netop fordi der er rentemøde i næste uge, siger Ole Kjær Jensen.

- Vi vil også skæve over til Bank of England, som torsdag holder rentemøde, men vi venter ikke, at der kommer nogen ændringer der, tilføjer afdelingsdirektøren.

NY FOKUS TIL MEDICINALSEKTOREN

Der kan senere torsdag komme fokus på medicinalaktierne i det danske eliteindeks.

- Bank of America - Merrill Lynch holder en health care-konference, hvor både Novo Nordisk, Genmab og Lundbeck er på programmet med præsentationer i dag, bemærker Ole Kjær Jensen.

Novo Nordisk er også aktuel som følge af den diabeteskonference, der løber af stablen disse dage i München.

Novo-aktien ligger 0,4 pct. lavere i 304 kr.

Også Tryg og Topdanmark er i søgelyset, efter at HSBC har sænket anbefalingen af begge aktier. Tryg er blevet sænket til "reducer" fra tidligere "hold", mens kursmålet er blevet hævet til 123 kr. fra 119 kr., fremgår det af data fra Bloomberg.

Topdanmarks anbefaling er blevet sat ned til "hold" fra tidligere "køb", mens kursmålet dog er løftet til 182 kr. fra 180 kr.

Trygs aktie falder 1,8 pct. til 130,40 kr., og Topdanmark falder 0,6 pct. til 185,70 kr.

Parken Sport & Entertainment kunne onsdag aften se sit fodboldhold, FC København, spille 1-1 på udebane mod Porto i den første gruppekamp i Champions League. Parkens aktie stiger fra start 1,3 pct. til 78 kr. efter et plus på kampdagen på 2,7 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen