Berlingske Business

Aktier: Mærsk tog toppen af faldende dansk C-25 indeks

maersk
Foto:

A.P. Møller-Mærsks gode dag på aktiemarkedet var ikke nok til at sende det danske eliteindeks, C25, i plus mandag.

Ved middagstid så det ellers positivt ud, da indekset lå 0,3 pct. højere end lukkeniveauet torsdag.

C25-indekset sluttede dagen med et fald på 0,1 pct. til 1113,02.

Det var marginaler, der gjorde, at C25 endte med et tab mandag. Det vurderer chefhandler i Danske Bank Mads Zink.

- Det er ikke vendt så meget. Det startede en kvart pct. oppe. Det er inden for marginalerne og lidt tilfældigt, at det er hen over nullet, at det er vendt, siger Mads Zink til Ritzau Finans.

MÆRSK I TOPPEN PÅ RATENYT

Mærsk-aktierne var at finde i toppen i C25-indekset. Det sker efter sidste uges ratetal, hvor SCFI-indekset fredag viste en stigning på 12,8 pct. til indeks 760,67.

Herunder viste raterne på den vigtige handelsrute mellem Asien og Nordeuropa sig at være steget hele 32,5 pct. i sidste uge.

Mærsk B-aktien sluttede dagens handel med en stigning på 3,7 pct. til 9956 kr.

ØRSTED VENDTE HEN OVER DAGEN

Energiselskabet Ørsted lå lunt i svinget ved middagstid, men vendte hen ad dagen. Det danske energiselskab vandt retten til at opføre et af projekterne i Tyskland med nulbud - altså uden et statsligt tilskud per megawatt-time (MWh).

Konkret er der tale om Borkum Riffgrund West 1 med en kapacitet på 420 MW til 0 euro per MWh. Projektet Gode Wind 4 er derimod vundet med 98,30 euro per MWh.

I Taiwan har Ørsted vundet retten til at tilslutte 900 megawatt havvind til elnettet i Taiwan, hvor selskabet har budt ind med projekter ud for den taiwanske kyst ved Changhua County.

Det drejer sig om projekterne Changhua 1 med en kapacitet på 605 MW og Changhua 2 med en kapacitet på 295 MW. Begge projekter har nettilslutning i 2021.

- Den åbnede godt op på nyhederne fra Tyskland, men luften er gået lidt af ballonen igen. Der er fokus på, at den store ordre i Tyskland er uden subsidier, siger Mads Zink.

Ørsted-aktien lukkede med et fald på 1,0 pct. til 407,10 kr.

VESTAS TRUKKET NED AF TYSKERE

Med til at hive det danske indeks ned var også Vestas, der torsdag i sidste uge kunne se den tyske bank Berenberg indlede dækning af aktien med en salgsanbefaling og et kursmål på 385 kr.

Berenberg vurderer, at aktiemarkedet generelt overvurderer Vestas' evne til at tjene penge i fremtiden, og det tyske finanshus ser blandt andet risiko for, at vindmølleproducentens overskudsgrad (EBIT) risikerer at falde under den langsigtede målsætning på 10 pct.

Vestas-aktien lukkede med et fald på 1,9 pct. til 400,20 kr.

LUNDBECK BELØNNET FOR PATENTFORLÆNGELSE

Medicinalselskabet Lundbeck har fået forlænget sit patent på Lexapro i Japan i to år. Det danske selskab har således fået forlænget sin markedseksklusivitet - perioden, hvor konkurrenter ikke må lancere kopiprodukter - med to år frem til april 2021 af det japanske sundhedsministerium.

Den forlængede periode blev taget positivt op på aktiemarked mandag, hvor Lundbeck-aktien steg 1,8 pct. til 359,00 kr.

Lexapro/Cipralex solgte sidste år for 2369 mio. kr., hvilket var et fald på 6 pct. over året, men det skal ses, i sammenhæng med at midlet allerede er gået af patent i USA og Europa.

IC GROUP BELØNNET FOR MILLIARDSALG

Uden for C25-indekset var der selskabsnyt fra IC Group og Neurosearch.

Den danske modekoncern IC Group steg hele mandagen, hvor selskabet offentliggjorde, at man sælger sit tøjmærke Peak Performance til finske Amer Sports Corporation. Salget af tøjmærket sker til en kontantpris på 1,9 mia. kr. på gældsfri basis.

IC Group-aktien lukkede med en stigning på 1,8 pct. til 162,40 kr., efter at den tidligere på dagen steg 6,5 pct.

Neurosearch har fået et købstilbud på selskabets aktier på 4 kr. per aktie. Det oplyste selskabet fredag. Tilbuddet er fra ejendomsselskabet Gefion Group Investments, som er specialiseret i boligejendomme i Storkøbenhavn.

Aktien lukkede med en markant stigning på 24 pct. til 3,82 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen