Berlingske Business

Aktier: Mærsk stiger markant på stille dag uden store nyheder

A.P. Møller-Mærsk-aktierne sejler igen fredag øverst i et svagt faldende marked. I den anden ende ligger FLSmidth og Vestas og falder 1,2 pct. til henholdsvis 380,10 kr. og 411,50 kr.

- Der er ikke nogen selskabsspecifikke nyheder af betydning i markedet, og jeg vil karakterisere det som afventende regnskabssæson, siger afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans og påpeger samtidig, at det danske marked følger den generelle tendens ude i Europa, hvor der generelt ikke er en entydig retning på de enkelte markeder.

Fredag middag ligger de 23 aktier i det danske eliteindeks, C25, 0,2 pct. lavere i 1110,17.

Kursstigningerne, som Mærsk-aktierne har oplevet de seneste dage - 2,6 pct. torsdag og 1,4 pct. fredag middag til 9363 kr. for B-aktien - skyldes ifølge Ole Kjær Jensen, at aktien har været hårdt ramt af frygten for handelskrig, som lige i øjeblikket er trådt lidt i baggrunden, selv om den ikke kan siges at være afblæst.

Den ugentlige opgørelse af SCFI-indekset, der er baseret på spotraterne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer rundt om i verden, er ligeledes med til at understøtte Mærsk-aktierne. Indekset er steget med 2 pct. i denne uge og ligger i 674,58. Indekset er nu steget de tre seneste uger.

FLSmidths fald er nok snarere en reaktion på den senere tids stigninger, vurderer afdelingsdirektøren.

VESTAS I FOKUS

Vestas har fået analytikernyt fra Handelsbanken, der sænker anbefalingen til "reducer", hvor den tidligere lød på "akkumuler", mens kursmålet bliver skåret til 425 kr. fra 480 kr.

Men vigtigst for den aktie fredag bliver nok regnskabet fra amerikanske GE.

Ifølge Nordeas chefstrateg, Philip Jagd, vil investorerne have særlig fokus på omsætningsfremgangen i lokal valuta, da det giver en indikation af den underliggende styrke i forretningen. Forventningen er generelt høj til omsætningsvæksten i de amerikanske selskaber. Omsætningsvæksten har indtil videre ligget i underkanten af 11 pct.

GN FÅR HÆVET KURSMÅLET

GN Store Nord og William Demant Holding er i denne uge til messe hos den amerikanske brancheforening for audiologer. Begge selskaber har præsenteret, og kan derfor få fokus. GN har i øvrigt fået løftet kursmålet hos det tyske finanshus Mainfirst til 195 kr. fra 171 kr. Anbefalingen af aktien er fortsat "underperform". GN-aktien falder 0,7 pct. til 210 kr.

William Demant-aktien falder 0,7 pct. til 233,20 kr.

Jyske Bank har genoptaget dækningen af Topdanmark-aktien, og forsikringskoncernen er regnskabsaktuel mandag.

Jyske Bank anbefaler "sælg" og sætter kursmålet til 275 kr. Topdanmark er et af de mest lønsomme forsikringsselskaber, men dette er allerede fuldt afspejlet i den aktuelle værdiansættelse, skriver analytiker Simoen Hagbart Madsen i sin analyse.

Topdanmark-aktien falder 0,9 pct. og koster 281,80 kr.

I fondsbørsens periferi har der været lidt nyt til Veloxis.

Selskabet har fået accepteret en registreringsansøgning til den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, der går på at få godkendt nyremidlet Envarsus til en bredere patientgruppe. FDA har lovet en tilbagemelding for ansøgningen senest 7. januar 2019. Aktien falder dog 0,9 pct. til 0,96 kr.

Torsdag aften vandt fodboldklubben Brøndby 3-2 ude over FC Midtjylland. Dermed topper Brøndby ligaen med 72 point og tre point mere end FCM. Det får aktien i fodboldklubben på den københavnske vestegn til at stige 9,1 pct. til 1,20 kr.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen