Berlingske Business
13:23Bank of America leverer pænt overskud trods gigantisk skattenedskrivning

Aktier: Mærsk slæber nervøst marked i plus

Efter et indledende dyk mandag morgen har de danske aktier atter fundet sine ben ud på formiddagen.

Efter et indledende dyk mandag morgen har de danske aktier atter fundet sine ben ud på formiddagen. Stemningen er dog fortsat afventende, mens investorerne endnu engang afstemmer forventninger om udfaldet af gældsforhandlingerne omkring Grækenland.

Mandag mødes de 19 finansministre fra eurozonen nemlig igen i Bruxelles for at forsøge at nå en aftale om Grækenlands fremtid. Mødet starter midt på eftermiddagen, og derfor holder mange investorer sig på sidelinjen indtil nu.

C20 Cap-indekset stiger med 0,1 pct. til 864,40 efter at have været nede i underkanten af indeks 860 kort efter åbningen.

På selskabsfronten er der fokus til smykkeselskabet Pandora, der afleverer sit regnskab for fjerde kvartal tirsdag morgen. Her skal det vise sig, om selskabet har hentet den ventede medvind fra valutafronten, hvor euro og dermed også kronen er svækket betydeligt i forhold til flere af Pandoras hovedvalutaer.

Forventningerne i markedet ser umiddelbart ud til at være overvejende positive på den sidste dag til at positionere sig. Pandora-aktien forædles med 0,1 pct. til 458,30 kr.

Helt i toppen agerer de to Mærsk-aktier for anden børsdag i træk slæbebåde for det samlede indeks. Torsdag og fredag steg oliepriserne pænt, hvilket igen sendte prisen for en tønde af den europæiske referenceolie (Brent) over 60 dollar. Mandag holder prisen sig nogenlunde i ro, men Mærsks B-aktie løftes med 1,1 pct. til 13.520 kr., mens A-aktien stiger med 0,9 pct. til 13.090 kr.

Ingeniørkoncernen FLSmidths aktie er desuden atter på retur oven på torsdagens skuffende regnskab. Fredag hentede aktien lidt af det tabte tilbage, men mandag falder FLSmidth med 0,9 pct. til 289,30 kr. Finanshuset Kepler Cheuvreux har sænket sit kursmål for aktien til 350 kr. fra 380 kr.

Også GN Store Nord, der tjener sine penge på primært høreapparater og headset, er i fokus på grund af analytikerkommentarer. Igen er det Kepler Cheuvreux, der er afsenderen. Finanshuset har sænket sin anbefaling af GN-aktien til "hold" fra tidligere "køb", og det kvitteres der for med et fald på 2,6 pct. til 151,20 kr.

Uden for C20 Cap-indekset har Topdanmark, som torsdag er aktuel med regnskab for fjerde kvartal, fået løftet sit kursmål af Nordea til 235 kr. fra 199 kr. Den nordiske storbank fastholder dog anbefalingen "hold". Topdanmark falder med 0,4 pct. til 226,20 kr.

Senere mandag vil der være regnskab fra softwareproducenten Simcorp, der kommer med tal for hele året.

Softwareselskabet Simcorp afleverer sit årsregnskab for 2014 sidst på dagen. Regnskabet er omgærdet af en vis usikkerhed, efter at Simcorp først nedjusterede sine forventninger to gange mod slutningen af 2014 og siden opjusterede dem igen i starten af i år, hvor der også blev afleveret enkelte foreløbige tal.

Simcorp-aktien falder med 0,3 pct. til 194 kr.

Også Jutlander Bank afleverer regnskab mandag. Det lades der op til med et kursfald på 0,4 pct. til 143 kr.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen