Berlingske Business

Aktier: Mærsk skraber bunden i dybrødt C25

US-DOW-PLUNGES-OVER-400-POINTS-ON-NEWS-OF-NEW-STEEL-AND-ALUMINUM
De danske aktier har startet fredagen klædt helt i rødt, og dermed er der for fjerde handelsdag på stribe tilbagegang at spore. Mærsk er at finde i bunden efter nedslående ratenyt. Foto:

De danske aktier har startet fredagen klædt helt i rødt, og dermed er der for fjerde handelsdag på stribe tilbagegang at spore. Mærsk er at finde i bunden efter nedslående ratenyt.

Det følger i hælene på store fald i Asien, og dertil kan man lægge, at de amerikanske aktier dykkede pænt efter dansk lukketid torsdag.

Anledningen er denne gang foreslåede toldbarrierer på stål og aluminium fra USA's præsident, Donald Trump, der vil gøre det dyrt at importere de to metaller for at beskytte de hjemlige producenter.

Det øger bekymringen for en optrappet handelskrig mellem USA og resten af verden - i særdeleshed Kina og Canada - og det er ikke umiddelbart noget, investorerne bryder sig om.

C25-indekset falder i fredagens tidlige handel med 1,2 pct. til 1121,73, og 23 ud af 24 aktier i indekset går tilbage. Kun TDC går fri med en marginal stigning.

US-DOW-PLUNGES-OVER-400-POINTS-ON-NEWS-OF-NEW-STEEL-AND-ALUMINUM

FLSMIDTH FÅR OPMÆRKSOMHED

Blandt enkeltaktierne er ingeniørkoncernen FLSmidth i vælten grundet Donald Trumps planer om straftold på metalimport i USA.

Ifølge Bloomberg News vil den amerikanske præsident allerede i næste uge konvertere udtalelserne til reel politik, og det presser flere kinesiske metalproducenter på børsen fredag.

FLSmidth, der leverer udstyr til den globale mineindustri, falder i den tidlige handel med 1,9 pct. til 405,50 kr.

For Danske Bank fortsætter den dårlige omtale vedrørende bankens estiske afdeling, der er involveret i en stor sag om hvidvaskning af penge.

Fredag skriver Berlingske Business, at fire højtstående medarbejdere i Danske Bank i 2013 blev advaret om sagen i den estiske afdeling.

Danske Bank-aktien falder med 0,9 pct. til 241,70 kr. fredag morgen.

US-STOCK-EXCHANGE

MÆRSK FÅR RATENYT OG LØFTET ANBEFALING

Også aktierne i A.P. Møller-Mærsk får rampelys fredag, hvor der er offentliggjort ugentlige ratetal fra Shanghai Shipping Exchange.

De viste et tungt fald i spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til 15 forskellige destinationer i verden. Det såkaldte Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) faldt med 9,6 pct. til 772,45 i denne uge.

Det var i øvrigt fjerde uge på stribe med tilbagegang i indekset.

Derudover har finanshuset Clarkson Platou løftet sin anbefaling af Mærsk til »køb« fra »neutral«, mens kursmålet er skruet op til godt 15.000 kr. fra godt 12.500 kr. Ændringen er dog dateret tidligere i denne uge.

Endelig har energiministeriet herhjemme fredag godkendt salget af Maersk Oil til franske Total.

Det sker efter en undersøgelse af køberens økonomiske styrke og tekniske formåen samt evne til at drive og udvikle Eneretsbevillingen, fremgår det af en meddelelse fra styrelsen.

Mærsk annoncerede beslutningen om at sælge sine olie- og gasaktiviteter til Total for 7,45 mia. dollar den 21. august 2017.

Mærsks B-aktie falder med 2,6 pct. til 9812 kr. i den tidlige handel.

US-DOW-PLUNGES-OVER-400-POINTS-ON-NEWS-OF-NEW-STEEL-AND-ALUMINUM

SMÅ REGNSKABER I VENTE

Blandt de mindre selskaber venter der i løbet af fredagen regnskaber fra Parken Sport & Entertainment, der står bag fodboldklubben FC København, feriecentret Lalandia og fitness-kæden fitness.dk, samt fra Migatronic.

Begge selskaber er aktuelle med årsregnskab for 2017.

US-DOW-PLUNGES-OVER-400-POINTS-ON-NEWS-OF-NEW-STEEL-AND-ALUMINUM

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen