Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Aktier: Mærsk sejler i bund i positivt marked

Mærsk-aktierne tumler rundt i bunden af det danske eliteindeks onsdag middag efter at have leveret et regnskab med Maersk Line og APM Terminals til den skuffende side.

- Maersk Line og Terminals kom ind under forventning, men samlet vurderer vi, at investeringscasen er bekræftet. Det er ikke altid nok, og det var det ikke i dag, vurderer chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink.

Mærsks A-aktie stiger 0,2 pct. til 13.100 kr., mens B-aktien falder 0,5 pct. til 13.500 kr.

Bundplaceringen til Mærsk-aktierne kommer til trods for, at A.P. Møller-Mærsk skruede lidt op for forventningerne til 2015.

Nu regner det lyseblå konglomerat med at præstere en underliggende indtjening, fraregnet særlige poster, på "omkring 4 mia. dollar". Tidligere lød forventningen på "lidt under" 4 mia. dollar. I 2014 var det sammenlignelige resultat et overskud på 4,1 mia. dollar. Det fremgår onsdag morgen af Mærsk-gruppens regnskab for første kvartal.

Det toneangivende C20 Cap-indeks stiger 0,5 pct. til indeks 998,41 med 16 aktier klædt i grønt og kun fire klædt i rødt.

Stigningerne herhjemme er lidt mindre end ude i Europa, hvor de tre ledende indeks i UK, Tyskland og Frankrig stiger 0,6-1,3 pct.

Tæt på toppen troner FLSmidth, der stiger 2,9 pct. til 317,10 kr.

Det er fortsat investorer, der har shortet aktien, som nu dækker sig ind, lyder vurderingen.

- Det tager tid at dække de relativt store shortpositioner ind. Hvor lang tid er svært at sige, men der er stadig en del shortet i aktien, forklarer Mads Zink.

Danske Bank har anbefalingen "hold" af aktien og et mål på 315 kr.

- Fundamentalt, på den lange bane, ligger aktien, hvor den skal. Men når den køres af shortcovering, er det svært at sige, hvor den skal hen på kort sigt, siger chefaktiehandleren.

Genmab var regnskabsaktuel efter børstid tirsdag og får markedets dom onsdag. Det er til UG og en topplacering i C20 med en stigning på knap 3 pct. til 545 kr. Genmab fastholder forventningerne efter første kvartal, der bød på et nettooverskud på 217,3 mio. kr. mod 98,5 mio. kr. året før. Forbedringen skyldes en tilbageførsel af 176 mio. kr., der var reserveret til udviklingen af kræftmidlet Ofatumumab. Efter at Ofatumumab-samarbejdet er overført fra GSK til Novartis, skal Genmab som tidligere annonceret ikke længere bære disse omkostninger.

Carlsberg, der blev straffet tirsdag efter at have leveret tal for første kvartal, får lidt oprejsning onsdag med en kursstigning på 0,3 pct. til 610 kr. for B-aktien. Tirsdag faldt aktien med små 5 pct.

Uden for C20 har NKT leveret tal for første kvartal.

- Med et justeret EBITDA 6 pct. under markedets forventning, virker et fald på 2-3 pct. fair, vurderer Mads Zink.

Aktien falder 2,7 pct. til 410,50 kr.

Selskabet havde fremgang på såvel top- som bundlinje i første kvartal 2015. Koncernomsætningen steg til 4164 mio. kr. fra 3865 mio. kr. i første kvartal sidste år, og det operationelle EBITDA-resultat blev forbedret til 283 mio. kr. fra 254 mio. kr. året før. Resultatet før skat faldt imidlertid til 124 mio. kr. fra 136 mio. kr., mens nettoresultatet blev forbedret 4 mio. kr. til 91 mio. kr.

NKT-koncernen fastholder forventningerne til 2015 om en konsolideret organisk vækst på op til 3 pct. og en forbedret operationel EBITDA-margin (std. metalpriser) på op til 1 pct.point i forhold til 9,6 pct. realiseret i 2014.

Tøjkoncernen IC Group er kommet med tal for de tre første kvartaler i det forskudte regnskabsår 2014/15. Omsætningen i tredje kvartal viser en stigning til 719,6 mio. kr. mod 715,5 mio. kr. i kvartalet sidste år. Resultatet før skat faldt til 62,5 mio. kr. mod 86,6 mio. kr.

IC Group stiger med 0,8 pct. til 183 kr.

Bavarian Nordic er i fokus efter blandt andet foreløbige fase 1-resultater med prime-boost forsøgsvaccinen mod Ebola og stiger onsdag middag med 5,3 pct. til 330 kr

Kriseramte Torm har sejlet sit først overskud siden 2010 hjem i første kvartal i år og stiger godt 5 pct. til 68 øre.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen