Berlingske Business

Aktier: Mærsk sejlede forsigtigt plus hjem

Mærsk-aktierne var de slæbebåde, der lige nøjagtig formåede at holde de danske aktier over overfladen i mandagens handel, hvor flertallet af eliteaktierne ellers gik tilbage i et nervøst marked.

Efter et hurtigt dyk i den helt tidlige handel fandt de danske aktier nemlig atter op, og så sejlede de ellers en stigning på 0,3 pct. til 866,35 til C20 Cap-indekset hjem.

Investorerne skævede blandt andet til Bruxelles, hvor eurozonens finansministre endnu engang mødtes for at diskutere Grækenlands gældsproblemer. Der var dog ikke nogen meldinger fra mødet ude endnu ved dansk lukketid, men på vejen ind til mødet var optimismen ikke umiddelbart stor. Samtidig var der lukket i USA grundet Presidents' Day, så heller ikke der fra kunne der hentes inspiration.

»Det har generelt været en stille dag. USA holder lukket, og så er der stadig fokus på Grækenland, og hvorvidt der kan findes en løsning på gældsproblemerne,« siger Jesper Bamberger, der er senioraktierådgiver hos Nordea, til Ritzau Finans.

Helt i toppen af C20-kransekagen trak de to Mærsk-aktier for anden børsdag i træk det samlede resultat i vejret. Torsdag og fredag steg oliepriserne pænt, hvilket igen sendte prisen for en tønde af den europæiske referenceolie (Brent) over 60 dollar. Mandag holdt prisen sig nogenlunde i ro, men Mærsks B-aktie løftedes med 2,1 pct. til 13.660 kr., mens A-aktien steg med 2,2 pct. til 13.250 kr.

Bryggeriet Carlsberg fik analytikerklø fra flere sider, da både Alm. Brand Markets og Nykredit sænkede deres anbefalinger af aktien. Alm. Brand Markets sænkede til »sælg« fra tidligere »neutral«, mens Nykredit sænkede sin anbefaling til »underperform« fra tidligere »neutral«.

Det er fortsat det russiske marked, der er en sten i skoen for Carlsberg, lyder udmeldingen fra Nykredits analytiker Ricky S. Rasmussen.

»Vi har sænket vores estimater for de kommende år ganske markant, hvilket dels skyldes forventninger om et fortsat svagt russisk ølmarked, men ligeledes den markante deroute for rubelkursen,« skriver han i et analysenotat.

Carlsberg faldt med 0,5 pct. til 523,50 kr.

Også ingeniørkoncernen FLSmidths aktie var igen på retur oven på torsdagens skuffende regnskab. Fredag hentede aktien lidt af det tabte tilbage, men mandag faldt FLSmidth med 1,0 pct. til 289,10 kr. Finanshuset Kepler Cheuvreux sænkede sit kursmål for aktien til 350 kr. fra 380 kr.

GN Store Nord, der tjener sine penge på primært høreapparater og headset, var ligeledes i fokus på grund af analytikerkommentarer. Igen var det Kepler Cheuvreux, der var afsenderen. Finanshuset sænkede sin anbefaling af GN-aktien til "hold" fra tidligere "køb", og det blev der kvitteret for med et fald på 1,9 pct. til 152,20 kr.

For investorer med interesse i smykkeselskabet Pandora var mandag sidste dag til at positionere sig inden regnskabet for fjerde kvartal tirsdag. Her skal det vise sig, om selskabet har hentet den ventede medvind fra valutafronten, hvor euro og dermed også kronen er svækket betydeligt i forhold til flere af Pandoras hovedvalutaer.

Forventningerne i markedet så umiddelbart ud til at være overvejende forsigtige, og Pandora-aktien faldt med 0,4 pct. til 455,90 kr.

Uden for det fineste selskab fik Topdanmark, som torsdag er aktuel med regnskab for fjerde kvartal, løftet sit kursmål af Nordea til 235 kr. fra 199 kr. Den nordiske storbank fastholdt dog anbefalingen »hold«, og Topdanmark faldt med 0,4 pct. til 226 kr.

Softwareproducenten Simcorp havde endnu ikke præsenteret sit regnskab for 2014, da markedet lukkede herhjemme, og dermed falder investorernes dom først i tirsdagens handel.

Regnskabet er omgærdet af en vis usikkerhed, efter at Simcorp først nedjusterede sine forventninger to gange mod slutningen af 2014 og siden opjusterede dem igen i starten af i år, hvor der også blev afleveret enkelte foreløbige tal.

Aktien sluttede mandagen 0,3 pct. lavere i 194 kr.

Jutlander Bank nåede derimod at aflevere sine tal for 2014, der var året, hvor fusionsbanken blev til gennem en sammenlægning af Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro. Banken landede et nettooverskud på 71,6 mio. kr. i debutåret, og aktien steg mandag med 1,1 pct. til 145 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen