Berlingske Business

Aktier: Mærsk sejlede forrest i positivt marked

Mærsk aktierne gav den fuld skrue i fredagens positive aktie marked og sejlede forrest i et positivt aktiemarked hjulpet af lidt nyt fra Norge og stigende oliepriser.

Den gode stemning blev understøttet af positive BNP-tal fra Tyskland samt Ukraine-aftalen torsdag og en fastholdelse i markedet af de optimistiske forventninger til en løsning på den græske gældskrise.

- Efterveerne fra våbenhvileaftalen i Ukraine torsdag og gode BNP-tal fra Tyskland - og egentlig også fra eurozonen - er baggrunden, selvom det har været den mest stille dag i denne uge, forklarer afdelingschef Ole Kjær Jensen i Sydbank til Ritzau Finans og tilføjer, at markedet også tror, at Grækenland-problemerne løses.

Han ser dog fortsat risici for, at både Ukraine og Grækenland i den kommende uge og længere frem kan påvirke markederne.

Det danske eliteindeks - C20 Cap - lukkede fredag i 863,96 - 0,7 pct. højere end torsdag og kun små 3 point fra rekordniveauet på 866,36 fra slutningen af januar. Sidste fredag lukkede indekset omkring 855.

A.P. Møller-Mærsk har sammen med sine fire partnere afleveret en feltudviklingsplan for Johan Sverdrup-oliefeltet til Norges olie- og energiminister, Tord Lien.

Maersk Oil er modsat en af partnerne tilfreds og er i øvrigt interesseret i mere norsk olie.

- Vi er på udgik efter opkøb i Norge, hvis vi kan finde noget, der er pris- og konkurrencedygtigt med god kvalitet. Vi betragter Johan Sverdrup som en platform for at vokse yderligere, fortæller Maersk Oil-chef Jakob Thomasen til Ritzau Finans.

Olieprisen er i topform set fra et olieselskabs side, men ikke fra forbrugernes. Futures på Nordsø-olie lå ved dansk lukketid 3,6 pct. højere efter en stigning torsdag på 6 pct.

Der var ikke negativ nyt fra ugens ratemelding.

Mærsk B endte i C20-toppen med en stigning på 3,2 pct. til 13.380 kr.

De danske bankaktier nød godt af en positiv stemning for finans ude i Europa, forklarer Ole Kjær Jensen. Danske Bank steg 1 pct. til 166,80 kr., og Nordea steg 2 pct. til 85,05 kr. Danske Bank viste lidt Robin Hood-tendenser, da man meddelte, at banken lader rige erhvervskunder betale negativ rente.

Chr. Hansen var længe fredag klart i front i C20 efter at have fået hængt anbefalingen "outperform" af Exane BNP Paribas om halsen. Den franske bank indledte dækning af ingrediensaktien og satte kursmålet til 355 kr. Chr. Hansen lukkede 2,1 pct. højere i 278,70.

Vestas endte i bunden af indeks med et fald på 2,2 pct. til 262,20 kr. og dermed fjernedes torsdagens stigning på 2,3 pct. næsten. Onsdagens skuffende minimums udmelding om 2015 var ikke helt glemt i markedet endnu.

NKT faldt 0,2 pct. til 351,60 kr. Skidt nyt fra franske Nexans, der konkurrerer med NKT på markedet for søkabler, og rapporterede et større underskud end ventet i de sidste tre måneder af 2014, kan være forklaringen. NKT kommer selv med regnskab for fjerde kvartal om præcis to uger.

SAS-aktien lettede 2,2 pct. til 13,80 kr. løftet af medvind fra meldingen om, at selskabet vil flytte fly til mindre produktionsselskaber i stigende tempo i de kommende år, ifølge branchesitet Check-in.dk. Flyaktien blev desuden båret oppe af, at storbanken HSBC løftede anbefalingen til "overvægt" fra "neutral" og kursmålet til 17,03 kr. fra 14,71 kr.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen