Berlingske Business

Aktier: Mærsk og Vestas trækker C20 i pænt plus

Pæne stigninger til Mærsk, Vestas og FLSmidth er med til at løfte det danske aktiemarked onsdag, hvor de seneste dages negative stemning synes at være glemt for en kort stund.

Omkring middagstid stiger C20 Cap-indekset 1,2 pct. til 948,11, og dermed er der udsigt til den første plusdag for indekset i denne uge.

- Den gode stemning i Europa er trukket af, at der var positiv stemning i Asien fra morgenstunden, hvor markederne vender lidt tilbage til det positive efter et par kraftige udfald de seneste par dage, siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje, til Ritzau Finans.

Blandt selskaberne er der pæn fremgang til de fleste aktier i C20 Cap-indekset, uden at der er større bagvedliggende nyheder til at forklare fremgangen. I toppen finder man blandt andre A.P. Møller-Mærsk-aktien, der stiger 2,2 pct. til 10.270 kr.

Fremgang er der også til FLSmidth, hvis aktie ligger 2,3 pct. højere i 224,10 kr. og dermed kravler væk fra et af de laveste kursniveauer i flere år. Stort set samme fremgang er der til vindmølleproducenten Vestas, som stiger 2 pct. til 343,30 kr.

Den seneste uges tid har der været pres på medicinal- og biotekselskaberne på aktiemarkederne, som har været trukket ned af, at den amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton i sidste uge gjorde klar til et opgør med for høje priser på medicin.

Onsdag er billedet dog en smule mere positivt, set med selskabernes øjne.

- Vi ser et comeback til biotek- og medicinalaktierne, men jeg tror ikke, at man skal se det som om, at Clintons forslag om lavere priser på nogen måde er lagt i graven. Det betyder nok nærmere, at den ændrede risikoaversion, vi har set hen over natten, også giver lidt medvind til sektoren, vurderer Otto Friedrichsen fra Formuepleje.

Herhjemme er der fremgang til Genmab, som stiger 1,3 pct. til 609,50 kr. Derimod er kursløftet til Novo Nordisk mere begrænset. Aktien stiger 0,5 pct. til 358,90 kr. og har dermed endnu ikke fået en kursgevinst af sidste uges godkendelse af insulinpræparatet Tresiba i USA.

Blandt de mindre selskaber har der fra morgenstunden været regnskab fra Struer-koncernen Bang & Olufsen, der kunne fremvise pæn vækst i omsætningen, men til gengæld fortsat har massive problemer med at tjene penge.

Elektronikkoncernens driftsunderskud lød således på 104,7 mio. kr. i første kvartal, hvilket trods alt var en forbedring fra et minus på 171,2 mio. kr. i den tilsvarende periode året før.

- Der er indtjeningsforbedring at spore, men overordnet set er B&O stadig meget udfordret. Driftsresultatet er således svagere, end jeg havde forventet, lyder vurderingen fra Morten Imsgard, senioranalytiker i Sydbank, over for Ritzau Finans.

Reaktionen på aktiemarkedet er dog forholdsvis positiv. Aktien stiger ved middagstid 2,4 pct. til 43,60 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen