Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Aktier: Mærsk og TDC trækker op

Billede
Aktien i Novo Nordisk er åbnet højere torsdag efter nyheden om, at selskabets administrerende direktør, Lars Rebien Sørensen, stopper med virkning fra 1. januar  (Foto: Nasdaq Copenhagen/Scanpix 2016) Foto:

Stemningen generelt på markedet er positiv, og C20 Cap-indekset ligger efter ti minutters handel 0,6 pct. højere i 1043,14.

Novo Nordisk oplyste torsdag morgen, at Lars Rebien Sørensen efter 16 år som administrerende direktør ved årsskiftet efterfølges af Lars Fruergaard Jørgensen, der på nuværende tidspunkt er koncerndirektør i selskabet med ansvar for Corporate Development.

Stor opgave for ny CEO

»Det bliver en stor opgave at føre stafetten videre efter Lars, som gennem 16 år som administrerende direktør har stået i spidsen for Novo Nordisks udvikling til en global, særdeles succesrig og højt respekteret lægemiddelvirksomhed,« siger Novo Nordisks bestyrelsesformand, Göran Ando, i meddelelsen.

Novo Nordisks aktie er i åbningshandlen begyndt fladt.

Rift om Mærsk

A.P. Møller-Mærsk-aktierne har torsdag morgen lagt sig i topfeltet af C20 med en stigning til selskabets B-aktie på 1,8 pct. til 10.150 kr. Analytikerne hos UBS har løftet kursmålet for aktien til 11.600 kr. fra tidligere 9900 kr.

Mærsk-aktien kan også være positivt påvirket af de alvorlige finansielle problemer, som konkurrenten Hanjin Shipping er havnet i. Problemerne har angiveligt allerede fået en positivt effekt på containerfragtraterne.

Også GN er blevet kigget efter i sømmene af UBS-analytikerne. Det har udmøntet sig i en løftet anbefaling til "neutral" fra tidligere "sælg", skriver Bloomberg News. Det er med til at løfte aktie med 1,9 pct. til 146 kr.

TDC løftet til »køb«

Der er også analysenyt fremme om TDC, idet storbanken Bank of America - Merrill Lynch har løftet anbefalingen af aktien fra "neutral" til "køb". Onsdag steg TDC-aktien 0,7 pct., og torsdag løftes den yderligere 1,2 pct. til 37,30 kr.

Modetøjsvirksomheden IC Group tiltrækker sig også opmærksomhed efter et regnskab for 2015/16, der viste fremgang i såvel omsætning som indtjening. Omsætningen steg til 2665 mio. kr. fra 2638 mio. kr., og driftsresultatet (EBIT) voksede til 243 mio. kr. fra 207 mio. kr.

IC Group venter vækst

I 2016/17 venter IC Group en vækst i omsætningen målt i lokal valuta på mindst 6 pct., mens der på EBIT-niveau ventes realiseret en margin på cirka 9 pct. IC Groups stiger 0,3 pct. til 182,50 kr.

Senere torsdag kommer der også regnskab fra Cbrain. Det gælder tallene for andet kvartal. Selskabet venter i 2016 en vækst i omsætningen på cirka 5-15 pct. samt en vækst i indtjeningen på omkring 5-10 pct. Onsdag steg aktien med 0,2 pct. til 47,50 kr.

Sikringsselskabet G4S, der onsdag steg 0,8 pct. til 20,64 kr., udbetaler udbytte på 3,59 pence. Det kan sætte aktien under teknisk pres, da kursen ofte falder med det samme, som udbyttet udgør.

Nets på vej

Betalingsselskabet Nets annoncerede torsdag morgen formelt selskabets intention om at blive børsnoteret. Under børsnoteringen ventes der at blive solgt nye aktier til rejsning af omkring 5,5 mia. kr., og selskabets eksisterende aktionærer ventes også at sælge ud af deres aktieposter under transaktionen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen