Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Aktier: Mærsk og Novo trækker eliteindeks i plus

Billede
A.P. Møller-Mærsk lægger 0,5 pct. og 0,2 pct. til henholdsvis A- og B-aktien, der stiger til 8640 kr. og 9065 kr. Foto:

Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk trækker med stigningerne i aktiekurserne eliteindekset i plus onsdag morgen. Novo Nordisk ligger i toppen med et plus på 1,1 pct. til 234 kr. kun overgået af Nordea, der stiger med 1,2 pct. til 74,10 kr. uden selskabsspecifikke nyheder for nogle af selskaberne.

A.P. Møller-Mærsk lægger 0,5 pct. og 0,2 pct. til henholdsvis A- og B-aktien, der stiger til 8640 kr. og 9065 kr. Det er en mindre optur i olieprisen, der er baggrund for plusserne, da prisen på olie er steget i forventning om, at Opec kan finde frem til en aftale om et produktionsloft på det kommende møde i sammenslutningen i Wien 30. november. Opecs generalsekretær, Mohammed Barkindo, og Saudi Arabiens minister for energi og industri, Khaled al-Falih, har mødtes i London, og det ventes, at de uformelle konsultationer fortsætter i Rusland og andre lande i Opec allerede i denne uge.

RO EFTER TRUMP

Samlet stiger det ledende C20 Cap-indeks med 0,2 pct. til indeks 950,60. Det lader til, at det hele er faldet lidt til ro, efter det stod klart, at amerikanerne valg på en nye præsident lød på Republikanernes Donald Trump.

- De store bevægelser har været der oven på den nyhed. Men dermed er det ikke sagt, at der kan komme udsving, når Trump kommer med udmeldinger, vurderer Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, over for Ritzau Finans.

Han peger på, at investorerne nu kigger frem mod, at chefen for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, taler torsdag. Samtidig tyder det på, at den amerikanske centralbank sætter renten op på mødet i december. En tendens, der også blot synes styrket efter valget af Donald Trump.

FÆRRE I VINGEPRODUKTIONEN I VESTAS

Inden børsåbning kom meddelelsen fra Vestas om, at koncernen skal ud at fyre i produktionshallerne på vindmøllefabrikken i Lem. Samlet skal omkring 350 ansatte på fabrikken, der laver vinger, fyres for at reducere omkostningerne og for at styrke konkurrenceevnen, oplyser Vestas, der venter at have gennemført sparerunden ved udgangen af 2016.

Aktien stiger med 0,2 pct. til 441,20 kr.

Vestas havde over 21.900 medarbejdere globalt ved udgangen af september 2016, hvor knap 4600 var ansat i Danmark, og cirka 2400 heraf var ansat i produktion, fortæller selskabet.

MEDVIND TIL REGNSKABSAKTUELLE SELSKABER

Topdanmark kom med et regnskab for tredje kvartal, der var bedre end ventet efter børslukning tirsdag. Og onsdag morgen kvitterer investorerne med at sende aktien op med 2,6 pct. til 182,80 kr.

- Regnskabet fra Topdanmark ser stærkt ud på investerings- og forsikringsresultatet. Samtidig havde selskabet en lille opjustering med, siger Martin Munk.

Topdanmark har efter regnskabet fået løftet kursmålet af norske ABG Sundal Collier til 160 kr. fra 153 kr., mens anbefalingen fortsat hedder "sælg", viser data fra Bloomberg News.

Regnskabet for tredje kvartal fra Alm. Brand var med en opjustering til helåret på 200 mio. kr. i overskuddet før skat til nu 900-1000 mio. kr. Og Søren Boe Mortensen, direktør i Alm. Brand, er godt tilfreds:

- Resultatet for tredje kvartal 2016 overgik endnu en gang vores forventninger, og samlet for de første ni måneder har vi leveret et usædvanligt flot overskud, skriver han i regnskabet.

Selskabets resultat for årets første tre kvartaler blev et overskud på 817 mio.kr. før skat.

Aktien stiger med 1,9 pct. til 53 kr.

EN HÅNDFULD MINDRE REGNSKABER

DFDS har efter tirsdagens kvartalsregnskab fået en række finanshuse til at revurdere deres syn på fremtidsudsigterne for aktien i rederiet. SEB og Nordea ifølge data fra Bloomberg News har løftet kursmålet for aktien til henholdsvis 390 kr. fra tidligere 380 kr. og til 375 kr. fra 370 kr. og begge fastholder anbefalingen "køb". Danske Bank er gået i den modsatte retning og har sænket anbefalingen til "hold" fra "køb" og skåret kursmålet til 330 kr. fra 375 kr.

Aktien sætter sig fra morgenstunden med 0,6 pct. til 303,80 kr.

I løbet af onsdagen kan man også holde øje med en række mindre regnskaber fra Jeudan, Kreditbanken og Veloxis. De kommer alle fire med deres respektive regnskaber for tredje kvartal.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen