Berlingske Business

Aktier: Mærsk og Genmab trækker markedet op

US-DOW-JONES-INDUSTRIALS-AVERAGE-SLIDES-DOWN-OVER-200-POINTS-AFT
Det danske aktiemarked åbner i et lille plus fredag morgen, hvor Genmab og Mærsk er mest stigende aktier, mens Lundbeck ligger nederst efter en sænket anbefaling hos Barclays. Foto:

Det danske aktiemarked åbner i et lille plus fredag morgen, hvor Genmab og Mærsk er mest stigende aktier, mens Lundbeck ligger nederst efter en sænket anbefaling hos Barclays.

Investorerne kan med lettelse notere sig, at der ikke kommer nyvalg i Italien, men til gengæld er Trump-regeringens planer om at indføre told på flere metaller en kilde til nervøsitet.

C25-indekset stiger 0,4 pct. til 1117,66. Mærsks B-aktie stiger 0,8 pct. til 9600 kr. på ryggen af fremgang i fragtraterne, der ifølge tal fra SCFI-indekset er steget 8,5 pct. den seneste uge.

Helt i toppen er Genmab med en stigning på 2 pct. til 977 kr., mens Lundbeck-aktien falder 1,7 pct. til 441,40 kr., efter at Barclays ifølge Bloomberg News har sænket sin anbefaling til »ligevægt« fra »overvægt«.

HSBC har haft kig på Coloplast og hævet kursmålet til 585 kr. fra 557 kr. og gentaget anbefalingen »hold«. Aktien stiger 1,4 pct. til 613,60 kr.

Storbanken har også haft kig på GN Group, og her er anbefalingen »hold« gentaget, mens kursmålet er løftet 15 kr. til 255 kr. GN-aktien stiger 0,9 pct. til 245 kr.

ITALIENSK REGERING NÆRMER SIG

På de store linjer bliver der kigget mod Italien, hvor de to partier Femstjernebevægelsen (M5S) og Ligaen torsdag aften blev enige om at danne regering og udpege Giuseppe Conte som ny premierminister.

Den euroskeptiske Paolo Savona, der tidligere var udpeget til at blive finansminister, har været knasten i forhandlingerne, men han er ifølge Reuters udset til at blive minister for europæiske anliggender.

Bag sig har investorerne desuden USA's melding om at indføre told på aluminium og told fra USA, EU, Canada og Mexico, som de tre parter var hurtige til at modsvare med lignende tiltag.

»Det er positivt med seneste udvikling i Italien, men det kommer formentlig ikke til at vare længe, før Trumps toldtiltag kommer til at fylde. Det giver en del støj i markedet, og det store spørgsmål er, hvad der vejer tungest,« sagde aktiestrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank før åbningen af markedet.

JOBTAL I FOKUS

Han har fredag fokus på den amerikanske jobrapport for maj, hvor der ifølge Bloomberg News ventes 190.000 nye arbejdspladser og en arbejdsløshed på 3,9 pct.

»Det er de fundamentale forhold, der driver aktiemarkedet, og her kan en stærk rapport spille ind. Man skal huske på, at de her tiltag omkring told økonomisk set ikke har voldsom effekt på det globale opsving.«

»Det kan det få, hvis det bliver en decideret handelskrig, men der er vi slet ikke, og vi finder det ikke sandsynligt, at vi ender der,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen