Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Mærsk og FLS toppede positivt dansk marked

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk Mærsk Oil - Oliefelter Nor
Foto:

Inspireret af stigende priser på olie og andre råvarer trak aktierne i Mærsk og i FLSmidth onsdag mod toppen blandt de danske C20-aktier, der generelt var i fin form med en stigning i C20 Cap-indekset til 980,11 eller med 0,4 pct. i forhold til tirsdagens slutniveau.

Mærsk-A aktien steg i toppen af indekset med 5,4 pct. til 10.720 kr. efterfulgt af søsteraktien, B-aktien, der steg 5,2 pct. til 10.990 kr. FLSmidth-aktien blev løftet 4,0 pct. til 253,50 kr. Dermed fulgte aktierne i de to selskaber dagens tendens blandt deres europæiske sektorkolleger.

- Vi driver jo lidt med udlandet, og det er præget af, at der er god gang i "shortcovering" i energi- og råvaresektoren, der virkelig har fået nogle øretæver, konstaterer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen i en kommentar til onsdagens danske aktiemarked.

Novo Nordisk aktien sluttede omvendt tæt på bunden af eliteindekset med et fald på 2,0 pct. til 359,70 kr., og også her var der tale om europæiske afsmitning relateret til stigningen i enerigi- og råvareaktierne:

- Det sker på bekostning af healtcare og biotek i særdeleshed. Der er lidt nedtur i healthcare, og det er sektorbestemt, mener Ole Kjær Jensen.

- De seneste ugers usikkerhed om biotek og medicinal, den fortsætter lidt endnu. Det kom jo med Hillary Clintons berømte "tweet", og den er vi ikke rigtigt kommet over endnu. Så det virker som om, at der noget sektorrotation nu væk fra medicinal og over i energi og råvarer, konstaterer Ole Kjær Jensen med henvisning til den demokratiske præsidentkandidat-kandidats udfald mod høje medicinpriser i USA.

Onsdag eftermiddag var prisen for novemberkontrakter på Brent-olie steget 2,3 pct. til 53,10 dollar per tønde, og på det samlede europæiske aktiemarked var råvareindekset i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indekset steget 2,6 pct.

På den europæiske aktiescene var en af dagens store historie om det mulige bryllup mellem bryggerigiganterne AB Inbev og SABmiller, hvor bejleren, AB Inbev, har forhøjet sit bud på den udkårne til 42,15 pund per aktie. Det er fortsat for ringe, mener SABmiller, men muligheden for en gigantfusion bragte alligevel opmærksomhed til Carlsberg-aktien, der onsdag steg 0,6 pct. til 528 kr.

Det danske bryggeri kan muligvis se frem til en gigantisk rival på det globale ølmarked, men måske også en tiltrængt konsolidering i sektoren.

Uden for C20-regi faldt rampelyset på Zealand Pharma, der har fået en særdeles varm anbefaling med på vejen fra den amerikanske storbank Goldman Sachs, som har løftet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "neutral" og fordoblet sit kursmål til 200 kr.

Zealand-aktien steg 1,3 pct. til 160 kr.

Samme venlige behandling giver Goldman til Lundbeck, hvor anbefalingen blev hævet til "neutral" fra "sælg" med et kursløft onsdag på 3,2 pct. til 190,30 kr. som reaktion.


Flyselskabet SAS præsenterede sine trafiktal for september. De viste en trafikvækst (RPK) på 0,6 pct. og et samlet passagertal på 2,6 mio. SAS' evne til at fylde sine fly, den såkaldte kabinefaktor, steg med 0,6 pct.point til 77,2 pct. Men aktien faldt alligevel 0,8 pct. til 12,50 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen